Landslægeembedet har publiceret deres årsrapport vedrørende klage- og erstatningssager fra 2025. Tallene viser en stigende tendens af klager om sundhedsvæsenet, som er mere end fordoblet siden 2021.
Selvom flere borgere sender en formel klage, fører kun omkring 1 ud af 10 sager til officiel kritik.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Antallet af klager og erstatningsanmodninger i det
grønlandske sundhedsvæsen er i kraftig vækst. Nye tal for 2025 viser en
stigning på 58 modtagne klagesager og erstatninganmodninger i forhold til året
før.
Annonce
Siden 2021, hvor der blev modtaget 119 sager, er tallet
steget til 270 i 2025. Det er mere end en fordobling på blot fire år. Henvendelserne vedrører alle dele af
sundhedsvæsenet, men ses hyppigst ved de større behandlingssteder.
De fleste klager og erstatningsanmodninger vedrører de største enheder, herunder Dronning Ingrids Hospital (DIH) og Dronning Ingrids Sundhedscenter (DIS)Grafik: Landslægeembedet
Når det kommer til de sundhedsfaglige klager, fører omkring
én ud af ti sager til kritik. Det betyder, at myndighederne i disse tilfælde
bekræfter, at der er sket en fejl, som ikke burde være forekommet.
Kritikken fordeler sig på flere forskellige
behandlingssteder og faggrupper. I langt de fleste sager – faktisk omkring ni ud
af 10 – ender de sundhedsfaglige klager dog uden kritik.
I disse tilfælde
vurderer myndighederne, at behandlingen har levet op til de faglige standarder
og gældende regler, hvorefter sagerne lukkes.
En meget stor del af sagerne i 2025 er stadig "Under behandling" (54 %) eller "Ikke behandlet" (10 %). Dette afspejler de mange nye sager, der er kommet ind efter lovændringen.Grafik: Landslægeembedet
Kritik og erstatning
En udtalelse om kritik er myndighedernes officielle
konstatering af, at sundhedsvæsenet ikke har løftet opgaven tilstrækkeligt. Det
er Styrelsen for Patientklager i Danmark, der træffer afgørelsen efter en
vurdering af, om behandlingen har været under normen for almindelig anerkendt
faglig standard eller i strid med patientens rettigheder.
Selvom kritikken er rettet mod en specifik hændelse,
fungerer den også som et redskab til læring, så behandlingsstederne kan undgå
lignende fejl i fremtiden. Det er dog vigtigt at bemærke, at en afgørelse om
kritik ikke automatisk udløser økonomisk kompensation, da erstatning vurderes i
et særskilt spor af Patienterstatningen, lyder det i årsrapporten.
Kraftig stigning i erstatningsanmodninger
Området for erstatningsanmodninger har oplevet en særlig
markant udvikling med en stigning fra 63 sager i 2024 til 89 i 2025. Ser man på
perioden fra 2021 til 2025, er antallet af erstatningssager næsten tredoblet.
Stigningen af erstatningsanmodninger skal ses i lyset af, at Inatsisartutlov om patienters klage- og erstatningsadgang i Grønland trådte i kraft den 14. februar 2025.
Sagsbehandlingen af en erstatningsanmodning sker uafhængigt
af en eventuel klagesag. Det betyder i praksis, at en patient kan få tilkendt
økonomisk erstatning for en skade, selvom de sundhedsfaglige myndigheder
vurderer, at selve behandlingsforløbet ikke giver anledning til officiel
kritik.
Serviceklager og nye dialogmuligheder
I modsætning til de øvrige områder er antallet af
serviceklager faldet en smule, fra 78 anmeldelser i 2024 til 73 i 2025.
En serviceklage handler ikke om den medicinske behandling,
men om forhold som lange ventetider, dårlig kommunikation eller personalets
opførsel.
Når behandling af
klagesagen er færdiggjort, og der er fundet kritik, sendes budskabet til
ledelsen i det grønlandske sundhedsvæsen, som får til opgave at rette op på
kritikken.
Serviceklagerne toppede i 2023 med 102 sager, men er siden faldet til 73 sager i 2025.Grafik: Landslægeembedet
Ny lovgivning flytter fokus til hele forløbet
Med den nye klage- og erstatningslovgivning fra februar 2025
er systemet blevet moderniseret. En væsentlig ændring er, at sundhedsfaglige
klager nu behandles som forløbsklager, der ser på det samlede behandlingsforløb
fremfor den enkelte medarbejder.
Som noget nyt har patienter fået ret til en dialogsamtale
med behandlingsstedet. Erfaringerne viser allerede en effekt, da ni klager er
blevet trukket tilbage efter en sådan dialog. Samtidig er systemet blevet mere
effektivt ved at lade Patienterstatningen i Danmark håndtere de økonomiske
krav, mens Landslægeembedet har fået udvidede beføjelser til hurtigt at afvise
sager, der er forældede eller falder uden for lovens rammer.
Landslægeembedet fungerer nu som en slags filter, der
hurtigt kan sortere sager fra, som er for gamle eller slet ikke hører til i
systemet. Det sparer tid og sikrer, at kræfterne bruges på de rigtige sager.