Antallet af klager over sundhedsvæsenet stiger

Landslægeembedet har publiceret deres årsrapport vedrørende klage- og erstatningssager fra 2025. Tallene viser en stigende tendens af klager om sundhedsvæsenet, som er mere end fordoblet siden 2021.

Selvom flere borgere sender en formel klage, fører kun omkring 1 ud af 10 sager til officiel kritik.
Offentliggjort

Antallet af klager og erstatningsanmodninger i det grønlandske sundhedsvæsen er i kraftig vækst. Nye tal for 2025 viser en stigning på 58 modtagne klagesager og erstatninganmodninger i forhold til året før.

Siden 2021, hvor der blev modtaget 119 sager, er tallet steget til 270 i 2025. Det er mere end en fordobling på blot fire år. Henvendelserne vedrører alle dele af sundhedsvæsenet, men ses hyppigst ved de større behandlingssteder.

De fleste klager og erstatningsanmodninger vedrører de største enheder, herunder Dronning Ingrids Hospital (DIH) og Dronning Ingrids Sundhedscenter (DIS)

Når det kommer til de sundhedsfaglige klager, fører omkring én ud af ti sager til kritik. Det betyder, at myndighederne i disse tilfælde bekræfter, at der er sket en fejl, som ikke burde være forekommet.

Kritikken fordeler sig på flere forskellige behandlingssteder og faggrupper. I langt de fleste sager – faktisk omkring ni ud af 10 – ender de sundhedsfaglige klager dog uden kritik. 

I disse tilfælde vurderer myndighederne, at behandlingen har levet op til de faglige standarder og gældende regler, hvorefter sagerne lukkes.

En meget stor del af sagerne i 2025 er stadig "Under behandling" (54 %) eller "Ikke behandlet" (10 %). Dette afspejler de mange nye sager, der er kommet ind efter lovændringen.

Kritik og erstatning

En udtalelse om kritik er myndighedernes officielle konstatering af, at sundhedsvæsenet ikke har løftet opgaven tilstrækkeligt. Det er Styrelsen for Patientklager i Danmark, der træffer afgørelsen efter en vurdering af, om behandlingen har været under normen for almindelig anerkendt faglig standard eller i strid med patientens rettigheder.

Selvom kritikken er rettet mod en specifik hændelse, fungerer den også som et redskab til læring, så behandlingsstederne kan undgå lignende fejl i fremtiden. Det er dog vigtigt at bemærke, at en afgørelse om kritik ikke automatisk udløser økonomisk kompensation, da erstatning vurderes i et særskilt spor af Patienterstatningen, lyder det i årsrapporten.

Kraftig stigning i erstatningsanmodninger

Området for erstatningsanmodninger har oplevet en særlig markant udvikling med en stigning fra 63 sager i 2024 til 89 i 2025. Ser man på perioden fra 2021 til 2025, er antallet af erstatningssager næsten tredoblet.

Stigningen af erstatningsanmodninger skal ses i lyset af, at Inatsisartutlov om patienters klage- og erstatningsadgang i Grønland trådte i kraft den 14. februar 2025.

Sagsbehandlingen af en erstatningsanmodning sker uafhængigt af en eventuel klagesag. Det betyder i praksis, at en patient kan få tilkendt økonomisk erstatning for en skade, selvom de sundhedsfaglige myndigheder vurderer, at selve behandlingsforløbet ikke giver anledning til officiel kritik.

Serviceklager og nye dialogmuligheder

I modsætning til de øvrige områder er antallet af serviceklager faldet en smule, fra 78 anmeldelser i 2024 til 73 i 2025.

En serviceklage handler ikke om den medicinske behandling, men om forhold som lange ventetider, dårlig kommunikation eller personalets opførsel.

Når behandling af klagesagen er færdiggjort, og der er fundet kritik, sendes budskabet til ledelsen i det grønlandske sundhedsvæsen, som får til opgave at rette op på kritikken.

Serviceklagerne toppede i 2023 med 102 sager, men er siden faldet til 73 sager i 2025.

Ny lovgivning flytter fokus til hele forløbet

Med den nye klage- og erstatningslovgivning fra februar 2025 er systemet blevet moderniseret. En væsentlig ændring er, at sundhedsfaglige klager nu behandles som forløbsklager, der ser på det samlede behandlingsforløb fremfor den enkelte medarbejder.

Som noget nyt har patienter fået ret til en dialogsamtale med behandlingsstedet. Erfaringerne viser allerede en effekt, da ni klager er blevet trukket tilbage efter en sådan dialog. Samtidig er systemet blevet mere effektivt ved at lade Patienterstatningen i Danmark håndtere de økonomiske krav, mens Landslægeembedet har fået udvidede beføjelser til hurtigt at afvise sager, der er forældede eller falder uden for lovens rammer.

Landslægeembedet fungerer nu som en slags filter, der hurtigt kan sortere sager fra, som er for gamle eller slet ikke hører til i systemet. Det sparer tid og sikrer, at kræfterne bruges på de rigtige sager.

Powered by Labrador CMS