Det skal være nemmere at klage over sundhedsvæsenet

- I dag har vi et administrativt tungt klage- og erstatningssystem, og ofte tager det mange år, fra sagen starter, og indtil der er truffet afgørelse i sagen. Dette er utilfredsstillende for vores borgere, som i denne type sager har behov for et klart og hurtigt sagsforløb, er Naalakkersuisuts begrundelse til et lovforslag om patienters klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Siden 1999, hvor der blev etableret en "styregruppe til revision af den grønlandske sundhedslovgivning", er der sket et lovtiltag der skal sikre patienters retsstilling. Men der blev ikke vedtaget lovgivning om patientforsikring. 

- Der har således været et lovgivningsmæssigt tomrum i forhold til patienters muligheder for at få erstatning for skader opstået i forbindelse med behandling i sundhedsvæsenet. Departementet for Sundhed har indtil nu behandlet visse erstatningssager på et ulovhjemlet grundlag, men har kun kunnet behandle de sager, hvor Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har fundet grundlag for kritik af en konkret sundhedsperson. Øvrige sager er henvist til domstolsbehandling, forklarer Naalakkersuisut i bemærkningerne til lovforslaget.

Patienter skal fremover kunne klage over forløb og ikke blot konkret sundhedsansat

Naalakkersuisut forklarer ligeledes i bemærkningerne til lovforslaget, at en af grundende til at patienter har svært ved at komme igennem klagesystemet er, at der er en meget stor omskiftning i personalet generelt i Grønland, og i særdeleshed i sundhedsvæsenet:

- I Grønland er der i flere personalegrupper større udskiftning, hvilket også gør sig gældende inden for sundhedsvæsenet. Den manglende kontinuitet i bemandingen og dermed i behandlingen har gjort det vanskeligt for patienten at udpege den konkrete sundhedsperson, som der klages over. 

- Dette kan i nogle tilfælde medføre, at der ikke kan udtales kritik, selvom patienten har fået en behandling, der ikke var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard. Derfor er det vigtigt med en lovgivning, som giver adgang til i højere grad at fokusere på forløbet og ikke kun på den enkelte sundhedspersons eventuelle ansvar i behandlingen for herved at understøtte muligheden for at udtale kritik af den samlede sundhedsfaglige behandling.

7,4 millioner kroner ud af 8,4 millioner kroner tilbageført til landskassen

Det forhold, at det åbenlyst er meget svært for patienter at komme igennem med deres klager og krav om erstatning, bliver afspejlet i den seneste forslag til tillægsbevillingslov for 2023, som også behandles i dag fredag den 5. april.

I 2023 er der er ellers afsat 8,4 millioner kroner til patienterstatninger på hovedkonto 34.01.02. Men ud af bevillingen blev 7.4 millioner kroner tilbageført til landskassen i slutningen af december 2023.

Lovforslaget andenbehandles den 25. april og tredjebehandles den 2. maj 2024.