Nogle af deltagerne i kurset, hvor fåreholderne lærte at blive bedre til at udnytte deres hunde.Foto: Tupaarnaq Kreutzmann Kleist
JesperHansenfreelance journalist
Offentliggjort
15 fåreholdere i Sydgrønland har netop været på kursus for
at blive bedre til at bruge deres hunde i det daglige arbejde, oplyser
Innovation South Greenland.
Kurset blev holdt af australske Sean O’Hare, der i dag er
bosat i Norge, hvor han er fåreholder – og desuden underviser i samarbejdet med
hyrdehundene. Det er anden gang, at han underviser i Sydgrønland.
15 fåreholdere i Sydgrønland har netop været på kursus for
at blive bedre til at bruge deres hunde i det daglige arbejde, oplyser
Innovation South Greenland.
Annonce
Kurset blev holdt af australske Sean O’Hare, der i dag er
bosat i Norge, hvor han er fåreholder – og desuden underviser i samarbejdet med
hyrdehundene. Det er anden gang, at han underviser i Sydgrønland.
Den første kursus blev holdt sidste år, og hundespecialisten
kan allerede se en positiv udvikling hos hundene.
- Da jeg først kom til Grønland, kunne jeg se, at ca. 20-25
procent af hundenes arbejdsevne blev brugt. Nu er de oppe på 50 procent, så
hvis fåreholderne kunne udnytte deres hunde 100 procent, vil det lette deres
arbejde markant. Hundene er ved at blive mere effektive, og det er kun
positivt, siger Sean O’Hare.
Hyrdehunde har særlige evner til at kontrollere andre dyr for at holde dem i flokFoto: Tupaarnaq Kreutzmann Kleist
Bruger hundenes intelligens
- Normalt lærer vi hundene ved at vise dem, hvordan vi
arbejder. Det kan tage længere tid, før de vænner sig til deres arbejde. På
dette kursus har vi lært, at vi kan bruge hundens intelligens i højere grad.
Det var et meget givende kursus. Man kan slet ikke hyrde får og lam uden hunde,
siger fåreholder i Eqaluit Akia, Siiku Bjerge.
Sean O’Hare laver hundekurser over hele verden. Selv om han
er vokset op på en gård i Australien, var det først som voksen, at han begyndte
at arbejde med hunde på højt plan.
- Jeg fik det lært på et tidspunkt, hvor jeg havde ansvaret
for at flytte 2.000 kreaturer dagligt. Hyrdehunde har særlige evner til at
kontrollere andre dyr for at holde dem i flok eller for at bringe dem til et
bestemt sted – og når man griber det rigtigt an, er der et stort potentiale i
hundene, forklarer Sean O’Hare på sin hjemmeside.
- Jeg lærte kunsten af en fyr, som kunne bruge 15 hyrdehunde
på en gang uden at sige et eneste ord. Han kunne sende sine hunde af sted flere
kilometer væk i voldsomt fjeld – og de vendte altid tilbage med kreaturflokken,
der måske var blevet skræmt af vilde hunde.
- Kurset blev arrangeret af landbrugskonsulenttjenesten, og
vi håber, at deltagerne tager de nye metoder med sig hjem og får endnu mere ud
af deres hunde i det daglige arbejde, skriver Innovation South Greenland.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.