Galopperende gæld er en alvorlig hæmsko for selvstændighed

De færreste af landets 56.831 indbyggere går til dagligt og tænker på, at de er dybt forgældet. 

Selvstyret og dets mange aktieselskaber har sammen med kommunerne optaget lån for i alt 8,6 milliarder kroner, og der er kun landets fåtallige befolkning til at betale renter og afdrag – uanset hvor gælden er parkeret.

 Fordelt på alle fra vugge til grav hænger hver af os på en offentlig gæld på 151.391 kroner. Eller udregnet på en anden måde: Den offentlige gæld svarer præcis til to års bloktilskud. (Befolkningens restancer til de offentlige kasser er på 1 ½ milliarder kroner, men det er en helt anden historie, selv om disse penge ville lune i kommune- og landskassen). 

Partiet Naleraqs medlem af Inatsisartut Kuno Fencker er dybt bekymret over den voldsomme gældsætning i selvstyret, de offentligt ejede selskaber og kommunerne. En gældsætning som bare stiger og stiger, så den i 2028 er vokset til 11,3 milliarder kroner. Samtidigt kører landskassen med store underskud: 257 millioner kroner i 2024 og forventet 346 millioner kroner i 2025. 

– Hvad bekymrer dig? 

– Min bekymring for den stigende gældsætning handler grundlæggende om økonomisk bæredygtighed og politisk handlefrihed. Når vi i Grønland, såvel i Selvstyret som kommunerne og de offentligt ejede selskaber, både øger gælden og kører med store underskud, så sender vi regningen videre til de næste generationer, siger Kuno Fencker til Sermitsiaq. 

Vi har fælles økonomi

 Grønland er et samfund med udviskede grænser mellem den offentlige og private økonomi, og de offentligt ejede aktieselskaber dominerer vor hverdag. Tænk bare på, hvornår du senest var i kontakt med Royal Greenland, Royal Arctic Line, Air Greenland, Tusass og KNI med Pilersuisoq og Polaroil. 

Tidligere blev det sagt, at kun Cuba, Albanien, Nordkorea og Grønland har så sammenfiltret en økonomi. Siden er Cuba og Albanien faldet fra. 

– Vi har reelt én fælles økonomi, uanset om gælden formelt ligger i et selskab eller i kommune- og landskassen. I sidste ende er det borgerne, der skal betale renter og afdrag, og det kan betyde færre penge til velfærd, uddannelse og udvikling i fremtiden, siger Kuno Fencker. 

Selvstyrets restgæld er kun på nogle få millioner kroner til Nordisk Investering Bank, og ved årsskiftet vil landskassen være gældfri. Til gengæld bliver gælden parkeret i selvstyrets aktieselskaber. (Se faktabox). 

Greenland Airports bygger nyt hovedkontor ved lufthavnen i Nuuk, finansieret af selvstyrets eget ejendomsselskab Illuut. Royal Greenland bygger nyt hovedkontor på Admiralitetsøerne, finansieret af Illuut, havneselskabet Sikuki Nuuk Harbour og SIKs pensionskasse Sisa. 

De to store selskaber betaler over huslejen for renter og afdrag på lånene til millionbyggerierne. 

Nyt lån i lufthavn

 Prisen på de to lufthavne i Nuuk og Ilulissat er steget voldsomt fra de oprindelige tre milliarder kroner til 4,8 milliarder kroner. Lufthavnen i Qaqortoq koster rundt regnet en milliard kroner, og den samlede regning for de tre lufthavne er indtil videre på 5,8 milliarder kroner.

 Især prisen på Ilulissat er stukket af, og staten bevilgede i slutningen af juni et nyt lån på 1,1 milliarder kroner og et nyt anlægstilskud på 400 millioner kroner til at færdiggøre lufthavnen til åbning i 2026. 

- Jeg er især bekymret over, at store infrastrukturprojekter, som allerede nu viser markante budgetoverskridelser, bliver finansieret med lån, uden at der er dokumenteret et sikkert afkast. Det øger risikoen for, at vi står med anlæg, der ikke kan tjene sig selv ind, men som stadig skal betales tilbage i de kommende årtier, siger Kuno Fencker.

 Tung arv 

Naleraq er det eneste af Inatsisartuts fem partier, som er i opposition til koalitionen, og partiet adskiller sig især fra de andre partier med en skarp profil omkring selvstændighed. 

– Hvis vi på et tidspunkt ønsker at stå som et selvstændigt Grønland, kan en tung gældsbyrde blive en alvorlig hæmsko. Et selvstændigt land skal kunne investere i fremtiden uden at være bundet på hænder og fødder af gamle lån, siger Kuno Fencker.

 Hvad skal vi i stedet gøre?

 – Vi har brug for langt større gennemsigtighed, fælles gældsopgørelser for hele den offentlige sektor og en politisk enighed om, hvor meget gæld Grønland overhovedet kan bære, både som Selvstyre i dag og som mulig selvstændig stat i fremtiden, siger Kuno Fencker. 

Begrænser handlefriheden 

Naalakkersuisuts formand Jens-Frederik Nielsen giver til dels Kuno Fencker ret. 

– Landskassens økonomiske råderum er ikke direkte påvirket af selskabernes gældsætning, fordi de juridisk og regnskabsmæssigt er adskilte fra landskassen. Den samlede gældsudvikling har dog en betydning i et bredere perspektiv, både i forhold til risikobilledet og troværdigheden i den økonomiske politik. Naalakkersuisut er opmærksom på, at en høj samlet offentlig gældsætning i fremtiden kan begrænse handlefriheden og udfordre den samfundsøkonomiske stabilitet.

– Derfor er det en prioritet for Naalakkersuisut at sikre en samlet gældsudvikling, hvor der er balance mellem investeringer og økonomisk bæreevne, siger Jens-Frederik Nielsen.