Grønlandsudvalget

Blå blok besætter formandspost i Grønlandsudvalget

Aleqa Hammond undrer sig og siger: – Det tegner meget dårligt for det kommende samarbejde omkring grønlandske spørgsmål i Folketinget

Aleqa Hammond
Aleqa Hammond: – I værste fald kan vi nu frygte at se et medlem fra Dansk Folkeparti som formand for Grønlandsudvalget.
Offentliggjort

Normalt er det det grønlandske parti, som har fået flests stemmer ved folketingsvalget, som besætter formandsposten i Grønlandsudvalget. Så ledes havde Sara Olsvig formandsposten i sidste valgperiode, posten blev overtaget af Johan Lund Olsen, da Sara Olsvig gik på orlov i forbindelse med formandsskiftet i IA.

Men nu erfarer Aleqa Hammond i forbindelse med et møde i dag i det valgforbund, der består af oppositionspartierne og de nordatlantiske mandater, at blå blok denne gang han brugt sit flertal til at bestemme, hvem der skal være formand i Folketingets Grønlandsudvalg.

Og hun spørger nu i en pressemeddelelse: Hvad vil blå blok med Grønlandsudvalget?

Det er første gang, at denne post tilfalder en gruppe, der ingen grønlandske medlemmer har, og derfor ikke selv kan besætte posten med et grønlandsk medlem, fremgår det af pressemeddelelsen.

– Det er en besynderlig nyskabelse, blå blok tilsyneladende er i gang med omkring Folketingets Grønlandsudvalg, siger Aleqa Hammond i følge pressemeddelelsen.

– Der var ingen i sammenslutningen af oppositionspartierne, der i dag kunne give mig en forklaring på, hvorfor de forlanger magten over formandsposten i netop det udvalg. I værste fald kan vi nu frygte at se et medlem fra Dansk Folkeparti som formand for udvalget, og det tegner meget dårligt for det kommende samarbejde omkring grønlandske spørgsmål i Folketinget. Man kan også forestille sig, at blå blok tilbyder posten til nogen, der har været villige til at støtte deres blok i valgkampen. På den måde vil udvalget stadig skulle arbejde på Dansk Folkepartis nåde. Men under alle omstændigheder vil det være rart hurtigt at høre, hvad det er den borgerlige blok vil med dette nye tiltag, siger Aleqa Hammond

Powered by Labrador CMS