Birna Brjánsdóttir

Birnas far: Grønlænderne er vores venner

Birna Brjánsdóttirs far opfordrer til, at islændingene ikke dømmer en hel nation, fordi en grønlænder er sigtet for at have dræbt hans datter.

Offentliggjort

Midt i sorgen har Birna Brjánsdóotirs far, Brjánn Guðjónsson overskud til at advare mod fordomme.

- Jeg fordømmer en adfærd, hvor man dømmer en hel nation på grund af en mands gerninger. Grønlænderne er vores venner, og vi skal styrke dette venskab snarere end at gøre det modsatte, skriver han i et facebookopslag.

LÆS: Tusinder deltog ved mindehøjtideligheden

Kvinde vil ikke være i Island længere
Hans opslag kommer som reaktion på en beretning i netmediet nútíminn, hvor en islandsk kvinde beskriver, et møde med en grønlandsk kvinde, som der var blevet råbt af.

LÆS: Et lys for Birna

Ragnhildur Stefánsdóttir beskriver, hvordan hun mødte den grønlandske kvinde i Reykjavik Lufthavn, hvor hun fortalte, at hun ikke længere ønsker at være i Island.

Hun fortæller, at der er blevet råbt af både hende og en veninde, når de var på indkøb.

LÆS: Islands præsident: Pas på med fordomme

Og det er altså den beretning, som Brjánn Guðjónsson reagerer på.

Der har tidligere været beretninger om, at besætningsmedlemmer af trawleren Regina C skulle være blevet chikaneret i Reykjavik,

Skibets kaptajn kaldte dog siden beskrivelserne for overdrevne.

Powered by Labrador CMS