Sydgrønland

Billeder: Sydgrønlandsk bygd fejrer 180-års jubilæum

Qassimiut kan i år fejre, at bygden har eksisteret i 180 år. Det er blevet markeret over to dage

Poul Hard Poul Hard Poul Hard Poul Hard Poul Hard Poul Hard Poul Hard Poul Hard Poul Hard Poul Hard Poul Hard Poul Hard
Offentliggjort

Fredag den 10. juli havde den sydgrønlandske bygd Qassimiut 180-års jubiliæum. I anledning af dagen var de næsten 20 Qassimiut-borgere flerdoblet torsdag og fredag for at fejre bygdens 'fødselsdag'.

Provst fra Qaqortoq Dorthe Petersen holdt jubilæumsgudstjeneste i Qassimiuts kirke.

Om morgenen klokken 08.00 var der traditionen tro flaghejsning, hvor pensionerede handelsforvalter Lars Boassen hejste flaget - og derefter holdt kommunalbestyrelsesmedlem fra Narsaq Benjamin Kielsen jubilæumstale. Hans forældre er fra Qassimiut, men bosat i Narsaq i mange år.

Ligeledes var de sydlige bygders repræsentant fra Eqalugaarsuit Assala Erngsen inviteret til Qassimiuts jubilæumsdag.

Klokken 12.00 var der grønlandsk spisimik inde i det store telt lige ved forsamlingshuset. Her spiste de nyankomne og de op til 20 Qassimiut-borgere - en del fra Narsaq og Qaqortoq og flere helt fra Danmark - samt tidligere Qassimiut-borgere med ægtefæller og børn.

Om aftenen fra klokken 18.00 var der mere spisimik og samvær.

Se billeder under denne tekst

Powered by Labrador CMS