Billeder: Miljøaktivist svømmer for klimaet
Lewis Pugh er den første person i verden til at gennemføre svømmeture i nul graders vand over flere dage. Den 51-årige miljøaktivist har svømmet 7,8 km i isfjorden ved ilulissat for at gøre opmærksom på klimaforandringer, før klimatopmødet COP26.
Kan du forestille dig, at hoppe i havvand, hvor der er masser af isfjelde? Det har Lewis Pugh gjort flere dage i træk helt frivilligt. Han vil nemlig gerne have at 30 procent af verdens oceaner bliver beskyttet inden 2030.
- Grunden til, at jeg svømmede, er klar: vi er afhængige af isen for vores overlevelse. Is holder vores planet kølig nok til, at vi kan leve. Men vi mister den hurtigt. Ingen is, intet liv, udtaler Lewis Pugh, efter svømmeturen.
Lewis Pughs iskolde svømmeture fandt sted i Ilulissat Isfjord, hvor han hoppede i for første gang den 25. august. Det tog ham 14 sessioner i 12 dage at nå målet på 7,8 kilometer. Pughs banebrydende svømmetur var i vandtemperatur mellem 0 og 3 grader.
- Dette var en ekstrem udfordrende svømmetur. Ikke kun på grund af kulden, men det var også fordi, jeg dagligt skulle svømme i iskold vand uden en chance for at lade min krop komme sig helt før næste tur. Vandet også var meget uforudsigeligt, fortæller Lewis Pugh, som i dag har afsluttet sin sidste svømmetur i isfjorden.
Svømmeturen har været den mest udfordrende i hans karriere. Vandet og vejret har udfordret meget. Der var så meget is, at isen blokerede Ilulissat havnen i flere dage. Der var store isfjelde som kælvede og skabte masser af små is på vandet. Det gjorde, at man skulle sejle langt for, at nå det åbne havn.
Hvert levende bliver påvirket af klimaforandringerne
Det er ikke første gang, at Lewis Pugh svømmer i iskold vand. Han svømmede en kilometer ved Nordpolen tilbage i 2007. Miljøaktivisten kæmper for, at 30 procent af verdens have bliver beskyttet.
Lewis Pugh vil nu rejse til London og holde møde med toplederne og tale med pressen før klimatopmødet COP26.
- Hvad der sker i Arktis, vil få konsekvens for vores planets fremtid og alt der lever på den. Polarregionerne mærker virkningerne af klimakrisen mere dramatisk end andre steder på jorden. Hvis temperaturen fortsætter med at stige, smelter de polære iskapper og havniveauet vil stige, udtaler Lewis Pugh.