Billeder: Derfor kæmpede danske soldater med sælskind

Uniformsreglementet fra 1864 dikterede, at almindelige danske soldater skulle bære et tornyster af sælskind under krigen i 1864.

Det var nemlig let, slidstærkt og vandafvisende, oplyser Kopenhagen Fur i en pressemeddelelse.

Hvis man er en af dem, som søndag aften sidder klæbet til fjernsynet, når DR’s historiske dramaserie '1864' ruller over skærmen, så har man måske også bemærket sælskindstornystrene. Og det er ikke bare en kreativ kostume-designer, som har inviteret sælen ind i DR Byen. Tornystrene er tro kopier, at de originale fra krigen i 1864.

- Vi har lavet tornystrene helt, som de så ud dengang. Vi fik noget gammelt sælskind, som alligevel skulle være smidt ud. Det har vi så slidt ekstra ned, så det ser ud som noget, der har været i krig, fortæller Manon Rasmussen, kostumedesigner på '1864'-serien.

En tro kopi
I samarbejde med Dybbøl Bankes historiske center har Manon Rasmussen været en tur i arkiverne og fundet frem til reglementet for den tids uniformer. Derfra ved man, at de danske soldater var foreskrevet, at skulle bære et sælskindstornyster.

- Vi ved med sikkerhed, at det var en del af uniformen i 1864, og man har formentlig brugt dem helt frem til 2. verdenskrig, da soldaterne blev sendt til Østfronten. Det var jo et fremragende materiale, som både var let og vandafvisende, fortæller Bjørn Østergaard, centerleder og museumsinspektør på Dybbøl Banke historiske center, i pressemeddelelsen.

I alt vejede soldaternes udstyr 32 kg under slaget ved Dybbøl. Udover sælskind blev der brugt kalv til at lave tornystre, men da læderet over tiden blev stift og samtidig var tungere, var sælskindet at foretrække.

Læs mere mere om dramaserien '1864' på dr.dk

Se tre billeder under denne tekst