Bil smadret: Politiet leder efter chaufføren
En bil kørte natten til fredag galt ved bydelen Qinngorput i Nuuk. Politiet leder efter chaufføren, der ikke har meldt sig.
Bilen holder lørdag morgen fortsat, hvor den kørte galt.
Kassaaluk Kristensen / Sermitsiaq.AG
Natten til fredag kl 01.12 fik politiet anmeldelse om bil, der var kørt galt ved Qinngorput i Nuuk.
Politiet vurderer, at der er tale om en soloulykke, og man er i øjeblikket i gang med at lede efter personen, som kørte bilen.
Politiets efterforskning tyder på, at der har været fire personer i bilen, da den kørte galt, fortæller vagtchef Bruno Brix til Sermitsiaq.AG.
Lørdag morgen holder bilen stadig, hvor den kørte galt natten til fredag.
Stjålet bil fundet
I en helt anden "bilsag" oplyste politiet til Sermitsiaq.AG fredag, at en bil var blevet stjålet fredag morgen i Nuuk i forbindelse med, at ejeren havde startet bilen for at varme den op.
Vagtchefen fortæller lørdag, at bilen blev fundet sent fredag aften ved 23.40-tiden. Bilen havde nogle skader men tilsyneladende ikke efter trafikuheld.
Stormvarsel for Tasiilaq DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...