miner

Berigtigelse: London Mining Greenland genoptaget

London Mining Greenland er ikke tvangsopløsning. Retten i Grønland har besluttet, at de kan genoptage selskabet

Offentliggjort

Det fremgik af en tidligere artikel her på siden, at London Mining Greenland A/S skulle være under tvangsopløsning.

Oplysningerne fremgår af Erhvervsstyrelsens CVR-register. Dette er imidlertid ikke korrekte, da selskabet er genoptaget. Disse oplysninger er ved en fejl ikke blevet opdateret i CVR-registeret.

Retten i Grønland 16. december 2016 besluttede, at London Greenland Mining A/S kan genoptage driften.

Samme dag meddeler Erhvervsstyrelsen at selskabet er genoptaget.

Anmodningen om tvangsopløsning blev indgivet af Erhvervstyrelsen 16. august 2016. Ifølge likvidator, Peter Schriver fra Nuna Advokaterne skete dette, fordi London Mining Greenland A/S ikke havde indleveret årsrapporten rettidigt.

- Dette er er så langt den mest almindelige årsag til en anmodning om tvangsopløsning, siger Peter Schriver.

Han blev i november af retten beskikket som likvidator for London Mining Greenland A/S.

Dermed blev det hans opgave, at administrere selskabet mens det var under tvangsopløsning.

En sådan tvangsopløsning kan ikke blot uden videre ophæves, selv hvis selskabet efterfølgende afleverer en årsrapport.

Derudover er det et krav, at de kapitalmæssige forhold er bragt på plads, og det vil sige, at selskabet skal dokumentere tilstrækkelige med egenkapital.

- Det vil typisk det betyde, at der skal tilføres ekstra kapital, og det er også sket i dette tilfælde, forklarer advokat Peter Schriver.

London Mining Greenland A/S blev i efteråret overtaget af kinesiske General Nice Group via datterselskabet General Nice Development Ltd. Det skete som led af afviklingen af det tidligere moderselskab London Mining Plc. 21. december 2014 godkendte Selvstyret, at det Hong-Kong-baserede selskab også overtog udnyttelseslicensen til Isua-projektet, hvilket reelt var den eneste værdi i selskabet.

Det skabte håbet om, at der kunne komme nyt liv i storskalaprojektet i bunden af Nuuk-fjorden.

- Det er Naalakkersuisuts vurdering, at koncernen har mulighed for at rejse den fornødne finansiering, herunder egenkapitalfinansiering, kapitalrejsning og ekstra lånefinansiering for den videre udvikling af udnyttelsestilladelsen ved Isukasia i Vestgrønland, lød udmeldingen, da overtagelsen blev bekendtgjort i starten af januar 2015.

Med ophævelsen af tvangsopløsningen fortsætter London Mining A/S nu som et 100 procent datterselskab af General Nice Development Ltd.

Powered by Labrador CMS