Bagger: Vi skal sidde med ved bordet i Arktisk Råd
Ane Lone Bagger vil kæmpe for, at der gøres op med »det demokratiske underskud« i Arktisk Råd, hvor oprindelige folk stadig kun har begrænset indflydelse.
Aleqa Hammond blev væk.
Den daværende Naalakkersuisut-formand valgte på dramatisk vis og med kort varsel at boykotte et ministermøde i Arktisk Råd i 2013. Hun var sur over, at Grønland ikke havde eget sæde i rådet og dermed stod i skyggen af Danmark.
En ny boykot bliver der næppe tale om, men det nuværende Naalakkersuisut har udtrykkeligt tænkt sig at lægge et stort og fornyet pres på Danmark for at få mere at sige i Arktisk Råd.
Det skriver avisen AG.
- Vores stilling som rigets arktiske folk er fortsat ikke afspejlet i vores indflydelse i Arktisk Råd, såvel på det formelle som på det reelle plan, skriver medlem af Naalakkersuisut med ansvar for udenrigsanliggender, Ane Lone Bagger, i Naalakkersuisuts udenrigspolitiske redegørelse.
Hun uddyber:
- Det er fortsat danske politikere og embedsmænd, som tegner rigsfællesskabets arktiske politik. Dette faktum er udtryk for et demokratisk underskud inden for riget, et problem som bør italesættes de kommende år.
Læs hele artiklen om problematikken med Arktisk Råd i AG – få adgang herunder: