Atassut vælger ny formand 9. november
Atassut har indkaldt til ordinær generalforsamling. Siverth K. Heilmann har tidligere meddelt, at han vil stoppe som formand

Atassut har nu sat dato på partiets kommende generalforsamling: Det bliver 9. november, og den holdes i Nuuk.
I august fortalte Siverth K. Heilmann, at han vil stoppe som partiformand ved efterårets generalforsamling.
Han har dog hidtil ikke villet afsløre, hvem han vil anbefale som din efterfølger.
- Jeg har min anbefaling klar, men det kan være, at der kommer en ny kandidat frem. Derfor er jeg lige nu påpasselig med at nævne min anbefaling i offentligheden. Og det kan også være, at jeg ikke vil være en del at hovedbestyrelsen efter landsmødet, men hvis partiet har behov for min hjælp på den front, vil jeg være klar, sagde Siverth K. Heilmann til Sermitsiaq.AG 14. august.
Siverth K. Heilmann har været formand for partiet siden februar 2017.