Atassut-afhoppere isolerer partiet i nord

Atassut står ensomt tilbage i Qeqertarsuaq og har ingen anelse om, hvad partiet skal gøre

- Bestyrelsen i Atassut Qeqertarsuaq står selv med ansvaret for det videre forløb, siger 1. viceborgmester i Qaasuitsup Kommunia, Timooq Mølgaard, der i januar skiftede fra Atassut til Siumut. Foto: Arne Mølgaard
Offentliggjort

I disse dage, hvor politikere er i fuld gang med planlægning og rådslagning sammen med deres politiske venner, må Atassuts lokalafdeling i Qeqertarsuaq stå ensom og blot se til fra sidelinjen.

Bestyrelsen for lokalafdelingen er ikke fuldtallig, og kassereren er ladt alene i stikken. Man har ingen anelse om, hvordan den tidligere så livlige organisation i byen skal komme videre.

Kassereren i Atassut Qeqertarsuaq, Najaralaaq Heilmann siger, at årsagen til stilstanden skal findes i, at nogle af bestyrelsesmedlemmerne er flyttet fra byen, samtidig med at andre har trukket sig tilbage på grund af forskellige årsager. Og lige midt i alle problemerne skiftede Timooq Mølgaard, der er valgt ind i kommunalbestyrelsen for Qaasuitsup Kommunia for Atassut, pludselig over til Siumut i sidste måned.

Inden skiftet blev en realitet foretog Najaralaaq Heilmann adskillige henvendelser til Timooq Mølgaard om hjælp til at få rettet op på partiet, som jo er grundlaget for hans politiske arbejde i Qaasuitsup Kommunia, dog uden resultat.

- Det er naturligvis beklageligt, at Atassut Qeqertarsuaq er havnet i sådan en situation. Jeg har rettet henvendelse til Timooq Mølgaard, dog uden at han har reageret. Det har derfor været meget forunderligt for mig, at han har forladt Atassut og er skiftet over til Siumut, idet han allerede har fået indbydelse til samarbejde, siger Najaralaaq Heilmann.

Timooq Mølgaard, der er 1. viceborgmester i Qaasuitsup Kommunia, bekræfter, at Atassut Qeqertarsuaq ikke har kørt tilfredsstillende i de seneste år, og at medlemstallet har været mærkbart faldende.

Læs hele historien og se, hvad der foregår af stort og småt i Qaasuitsup Kommunia. Ugeavisen Tamanut Avannaani kan du hente gratis her:

Powered by Labrador CMS