Astrid Fleischer Rex udtræder

Medlem af kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq Astrid Fleischer Rex, D, udtræder midlertidigt af kommunalbestyrelsen

Astrid Fleischer Rex, D, udtræder midlertidigt af kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq, for at koncentrere sig om sit arbejde på Inatsisartut. Foto. Leiff Josefsen
Offentliggjort

Under det ekstraordinære kommunalbestyrelsesmøde i dag har kommunalbestyrelsen besluttet at imødekomme Astrid Fleischer Rex’ anmodning om midlertidig udtræden af kommunalbestyrelsen. Astrid Fleischer Rex har oplyst til borgmesteren, at hun ønsker at udtræde midlertidigt for at
koncentrere sig om sit arbejde som medlem af Inatsisartut.

Det skriver Kommuneqarfik Sermersooq i en pressemeddelelse.

Ved kommunalbestyrelsesmødet blev det også besluttet at Karen Lynge (Demokraterne) skal tage hende plads og indtræde som midlertidigt medlem af kommunalbestyrelsen. I forhold til Astrid Fleischer Rex’ udvalgsposter vil Poul Hansen fra Demokraterne indtræde som medlem i Økonomiudvalget, mens Karen Lynge vil indtræde som medlem i Velfærds- og arbejdsmarkedsudvalget. De vil varetage udvalgsposterne indtil Astrid Fleischer Rex er tilbage i kommunalbestyrelsen.

Powered by Labrador CMS