BORGMESTER I AVANNAATA KOMMUNIA

Det kan forsvares at bo i Illorsuit

Lars Erik Gabrielsen (S) går imod Naalakkersuisut. Han foreslår et beredskabsredskab, så Illorsuit kan blive åbnet og beboet igen. Han planlægger at rejse til Uummannaq, fordi han vil vide, hvor mange der ønsker at flytte tilbage til Illorsuit.

- Forbindelserne skal bare genåbnes, de bliver ikke dyre at åbne. Hvis Tusass ikke vil være med, findes der Starlink, siger borgmesteren.
Offentliggjort

"Der skal igangsættes bestræbelser for at få bygden Illorsuit genbefolket i samarbejde med dennes bygdeborgere og Grønlands Selvstyre". Sådan står det i samarbejdsaftalen for koalitionen i Avannaata Kommunia mellem Siumut og Naleraq i den nuværende valgperiode.

Og det står koalitionen fortsat ved i dag.

"Der skal igangsættes bestræbelser for at få bygden Illorsuit genbefolket i samarbejde med dennes bygdeborgere og Grønlands Selvstyre". Sådan står det i samarbejdsaftalen for koalitionen i Avannaata Kommunia mellem Siumut og Naleraq i den nuværende valgperiode.

Og det står koalitionen fortsat ved i dag.

- Jeg har ikke ændret mening, bygden skal genåbnes, siger borgmester i Avannaata Kommunia, Lars Erik Gabrielsen (S), til Sermitsiaq.

Medlemmerne af Inatsisartut drøftede i sidste uge, om Illorsuit igen kan blive beboet. Men Naalakkersuisoq for beredskab, Iddimanngiiu Jensen Bianco (IA), har under debatten oplyst, at Illorsuit stadig er for risikabel at bo i.

- Naalakkersuisut er bekendt med Grønlands Beredskabskommissions seneste beredskabsfaglige vurdering for situationen angående risikoen for fjeldskred ved Umiammakku Nunaat, og tsunamier forbundne med fjeldskred i disse områder. Det fremgår, at Illorsuit stadig bør anses som et farligt område at opholde sig i,  lyder det fra Iddimanngiiu Jensen Bianco.

At Naalakkersuisut har denne holdning, vurderer den ansvarlige i kommunen som forsøg på affolkning af bygden.

- Andre mennesker i verden bor ved vulkanområder. Når vulkanen har været i udbrud, flytter de tilbage. Det er som om, man bare takker og tager imod, at bygderne her bliver nedlagt, siger Lars Erik Gabrielsen.

Foreslår et varslingssystem

Han har foreslået et beredskabsværktøj til, at Illorsuit kan blive beboet igen. Og han siger, at han også har fremført sit forslag over for tidligere og nuværende medlemmer af Naalakkersuisut.

 - Der skal være en radiokæde oven på fjeldet, der er i risiko for at skride. I den radiokæde vil der være kabler ud mod fjeldet. Hvis fjeldet skrider, vil kablerne blive revet over, og her vil man opdage situationen så borgerne bliver alarmeret og kan søge op i deres bygd.

Mener du, at det er forsvarligt med den løsning i Illorsuit?

- Ja. Helt klart ja, siger borgmesteren.

Sermitsiaq har kontaktet departementet for beredskab om borgmesterens forslag, men der er endnu ikke vendt tilbage.

Ser lovbrud som en mulighed

Ifølge Lars Erik Gabrielsens vurdering kan bygden genåbnes straks, hvis forbindelserne i Illorsuit genetableres. 

- Forbindelserne skal bare genetableres, det bliver ikke dyrt at åbne dem. Hvis Tusass ikke vil deltage, findes der Starlink, siger han.

Starlink er en satellitbaseret internetforbindelse. Men brug af tjenester, der ikke er tilsluttet Tusass, er forbudt i Grønland. Lovgivningen giver det selvstyreejede selskab monopol, og derfor er det ulovligt at bruge Starlink i beboede områder.

- Der skal være en radiokæde oven på det fjeld, der kan styrte ned, og der skal lægges kabler på fjeldet, der kan styrte ned. Hvis det styrter ned, vil kablerne blive revet over, og hvis de bliver revet over, vil man vide, at der er sket en ulykke. Så vil alarmen gå i gang, og hvis borgerne skal flygte, vil de flygte.

- Borgmester i Avannaata Kommunia, Lars Erik Gabrielsen

Det har naalakkersuisoq for infrastruktur også tidligere bekræftet over for Sermitsiaq. 

 - Brug af Starlink udenom Tusass A/S er ulovligt, har Iddimanngiiu Jensen Bianco skrevet.

Vil spørge tidligere indbyggere

Borgmesteren ønsker at få tal på, hvor mange der ønsker at bosætte sig i Illorsuit igen. Derfor planlægger han at rejse til Uummannaq.

- Vi vil gerne indkalde de tidligere indbyggere i Illorsuit til et møde og spørge dem: Hvem vil flytte tilbage? Vi vil gerne vide, hvem der ønsker at vende tilbage, så vi kan have konkrete oplysninger og handle på det, siger Lars Erik Gabrielsen.

Overvågninger

Selvstyret overvåger fjeldene ved Illorsuit, da disse er i risiko for skred. De vurderer hver måned situationen og fjeldenes tilstand. Den seneste rapport blev offentliggjort den 10. juni. Her beskrives det, at fjeldene i Umiammakku Nunaat fortsat er i bevægelse.

- Overvågningsdata viser fortsat aktivitet i de overvågede fjeldpartier ved Umiammakku Nunaat. Der observeres stenfald og stenskred samt relativt langsomme, konstante bevægelser i dele af fjeldsiderne. Dette er i tråd med aktiviteten observeret i foregående måneder, skriver geologerne.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS