Arrangementer: Forbud træder i kraft

Selvstyret oplyser sent torsdag aften, at alle nødvendige foranstaltninger, i forhold til smitteopsporing, er igangsat, efter der er fundet endnu et smittetilfælde i Nuuk. Indtil videre forbydes arrangementer med deltagere fra andre kommuner.

Det seneste halvandet år, har landslægeembedet og Grønblands politi med jævne mellemrum sat alle kræfter ind på smittesporing ved nye tilfælde af corona.
Offentliggjort

Efter det nyeste tilfælde af smitte er fundet i Nuuk, træder bekendtgørelse om afholdelse af arrangementer i kraft. Det oplyser Selvstyret i en pressemeddelelse. I meddelelsen oplyses det i øvrigt, at smittesporing og andre nødvendige tiltag i forbindelse med smittetilfældet torsdag er igangsat.

Det er den tredje person i en større virksomhed i Nuuk, der er testet positiv for Covid-19 de seneste dage. Omkring 80 personer i kredsen af mennesker omkring de smittede er sat i karantæne og tilbydes test i løbet at fredag formiddag.

Landslægen beskriver situationen som fri smittespredning i Nuuk, hvilket der ikke har været før.

Arrangementer og forsamlinger

På grund af smitten, må der ikke afholdes arrangementer i Nuuk, hvor deltagere fra andre kommuner planlægger at deltage.

Landslægeembedet har mulighed for at dispensere fra forbuddet, hvis det er sundhedsmæssigt forsvarligt.

Selvstyret oplyser at myndighederne først vil have et endeligt og fuldt overblik over situationen i løbet af de næste par dage.

- Først når der foreligger en endelig afklaring, vil Landslægeembedet vurdere, om der kan dispenseres fra forbuddet. Indtil Landslægeembedet meddeler andet, er forbuddet naturligvis gældende, lyder det.

Selvstyret opfordrer til forsigtighed

Alle borgere anbefales at være ekstra opmærksomme på at overholde alle forholdsregler, som kan nedsætte risikoen for smittespredning:

  • Hold afstand og undgå fysisk kontakt.
  • Husk at holde god håndhygiejne.
  • Bliv hjemme, hvis du har symptomer og kontakt straks det lokale sundhedsvæsen med henblik på at blive testet.
Powered by Labrador CMS