Arktisk Råd er et forum, hvor stater og
oprindelige folk sidder ved samme bord, med reel adgang til indflydelse og
deltagelse. Det er en konstruktion der ikke findes andre steder i verden, og
som Inuit organisationens ICC’s forperson, Sara Olsvig, tydeligt siger det til
Sermitsiaq:
- Når vi sidder ved bordet, er vi 14 —
de otte stater og de seks organisationer for oprindelige folk. Et sådant format
findes ikke andre steder i verden.
Arktisk Råd er et forum, hvor stater og
oprindelige folk sidder ved samme bord, med reel adgang til indflydelse og
deltagelse. Det er en konstruktion der ikke findes andre steder i verden, og
som Inuit organisationens ICC’s forperson, Sara Olsvig, tydeligt siger det til
Sermitsiaq:
- Når vi sidder ved bordet, er vi 14 —
de otte stater og de seks organisationer for oprindelige folk. Et sådant format
findes ikke andre steder i verden.
Interviewet med ICC’s forperson har fokus
på ICC’s rolle i Arktisk Råd, hvor de sidder som permanente deltagere af rådet,
og i dag, hvor Naalakkersuisut sidder i formandsskabet sammen med den danske og
færøske regering, og hvad der skal til, for at bevare samarbejdet på tværs af
Arktis trods geopolitiske spændinger.
Fra Arctic Peoples Conference til Arktisk Råd
Sara Olsvig peger på en af resolutionerne fra
Arctic Peoples Conference i 1973, hvor inuit, samer og andre oprindelige folk i
Arktis mødtes og udtrykte ønsket om et samarbejdsorgan for hele Arktis.
- Siden 1970’erne har de oprindelige
folk ønsket dette. Derfor var ICC, Samernes Råd og den russiske organisation
for oprindelige folk tre af dem, der var med til at grundlægge Arktisk Råd i
1996, fortæller Sara Olsvig.
Efter disse initiativer fra de oprindelige folk
kom der en politisk åbning i 1987, da Sovjetunionens leder Mikhail Gorbatjov i
Murmansk sagde, at Arktis skulle være et område for fredeligt samarbejde.
Udtalelsen fik betydning, fordi den faldt før
afslutningen af den kolde krig og gjorde det muligt for staterne at bevæge sig
i samme retning som de oprindelige folks krav om tvær-arktisk samarbejde. Det
arbejde, ICC og andre oprindelige organisationer havde gennemført siden
1970’erne, blev dermed en del af fundamentet for etableringen af Arktisk Råd i
1996.
Grønlands formandskab og inuit repræsentation
For første gang i Arktisk Råds historie ledes
samarbejdet af et formandskab, hvor oprindelige folk i høj grad sidder med
regeringsansvar. Fra maj 2025 til maj 2027 har Kalaallit Nunaat formandskabet
sammen med Danmark og Færøerne, hvor Kenneth Høegh er udpeget som arktisk
ambassadør.
- Her i vores land er størstedelen af
vores Naalakkersuisut og Inatsisartuts inuit, om ikke alle. Dermed er
formandskabet nu ledet af inuit, der selv lever med arktisk kultur og
virkelighed, som styrker legitimiteten og troværdigheden i Arktisk Råds arbejde,
siger hun.
Canada har udpeget en inuk kvinde, Virginia
Mearns, som arktisk ambassadør og som senior arctic official i oktober 2025.
Arktis samarbejder — også under Ukrainekrigen
Siden Rusland invaderede Ukraine har
ministermøderne ikke kunnet samles fuldt ud. Alligevel fortsætter arbejdet med
embedsmænd, arbejdsgrupper og oprindelige folk ved bordet.
- Lige nu er det ikke muligt at samle
ministrene fuldt ud, som følge af Ruslands handlinger i Ukraine. Derfor mødes
de arktiske embedsmænd, og når Senior Arctic Officials samles, deltager vi
oprindelige folk også, for eksempel i de to officielle Arktisk Råds møder som
har markeret overgangen af formandskaber siden 2022. Kort sagt så deltager vi i
alt, siger Sara Olsvig.
Hvad Arktisk Råd arbejder med
Arktisk Råd arbejder med vidensproduktion,
miljøovervågning og udvikling gennem seks faste arbejdsgrupper. Her produceres
rapporter, anbefalinger og analyser om klima, havmiljø, biodiversitet og
samfundsforhold i Arktis.
Afgørende beslutninger sker i to lag, på ministerielt
niveau og embedsmandsniveau gennem Senior Arctic Officials (SAO).
Her deltager oprindelige folks organisationer som
permanente deltagere med ret til at tale, stille forslag og påvirke
beslutninger.
- Arktisk Råd er et konsensusbaseret samarbejde, og
konsensus, det vil sige dét, at alle skal være enige om, at en beslutning kan
tages, inkluderer de seks oprindelige folks organisationer. Så i praksis er vi
med i beslutningsgangene, og det er dét der gør Arktisk Råd så unikt, siger
Sara Olsvig
Samhørighed på tværs af grænser
Oprindelige folk lever i hele Arktis på tværs af
nationale grænser, og ICC har arbejdet med at bevare disse forbindelser siden
1970’erne.
- Vi, inuit og samer, bor fordelt på
fire lande, mens Rusland har mange oprindelige folk. Samhørigheden går på tværs
af de arktiske statsgrænser, ligesom Arktisk Råd
gør, siger Sara Olsvig.
ICC har dermed kunnet opretholde dialog og
samarbejde — også med oprindelige folk i Rusland — uafhængigt af staters
politiske historier og situationer.
Selvbestemmelse og respekt for selvstyrende
områder
Siden den kolde krig har Arktis gennemgået en
markant udvikling, hvor der er opstået hjemmestyre og selvstyre.
- I dag har vi hjemmestyre, selvstyre
og oprindelige folks egne beslutningsfora, og det betyder at stater skal tage
hensyn til disse, når der skal træffes beslutninger.
- Beslutninger i Arktis må træffes med
respekt for de selvstyreaftaler der er indgået og oprindelige folks rettigheder
— også når militarisering og sikkerhed er del af dagsordenen, siger Sara
Olsvig.
Stater og oprindelige folks vilje
Der har været spekulationer internationalt om
Arktisk Råds fremtid, og at rådet med Ruslands krig i Ukraine er stoppet. Men
det afviser Sara Olsvig klart:
- Arktisk Råd eksisterer stadig, fordi
staterne og de oprindelige folk stadig har viljen til samarbejde. Intet i den
måde rådet arbejder på i disse år er ’business as usual’, det er vigtigt at
understrege. Men man har taget et kollektivt valg om at opretholde dialog og
samarbejde, og forhåbentlig en fredelig sameksistens i Arktis.
- Det er en svær balancegang som både
staterne, regeringerne og vi oprindelige folk konstant skal gå og være bevidste om, slutter Sara Olsvig.
