Aqqa Samuelsen: De katastroferamte svigtes
Efter, at borgmester i Avannaata Kommunia og formanden for Naalakkersuisut har fravalgt sig ansvaret for boligudgifterne for katastrofeofrene fra Nuugaatsiaq og Illorsuit, kræver Aqqa Samuelsen (IA) ansvaret placeret.
Det er to år siden, at den kraftige tsunami, der blev udløst af et stort fjeldskred i Karrat-fjorden, raserede Nuugaatsiaq og Illorsuit, hvorefter alle borgere blev evakueret til forskellige steder. Selvom både Avannaata Kommunia og selvstyret har ydet
en stor og bemærkelsesværdig krisehjælp og efterfølgende startet et stort genhusningsprojekt til de mange berørte familier, lever et stadigt stigende antal familier med store sociale udfordringer, primært fordi
mange ikke er i stand til at betale husleje.
De må have hjælp fra andre familiemedlemmer, så de fortsat kan have tag over hovedet. Selvom de offentlige myndigheder har annonceret, at de nye erstatningsboliger vil være indflytningsklare senest ved udgangen af året, er Naalakkersuit og kommunalbestyrelsen i Avannaata Kommunia nødt til at træde i karakter og finde en snarlig løsning på problemet. Det mener Aqqa Samuelsen (IA), der er medlem af Inatsisartut og kommunalbestyrelsen Kommune Qeqertalik.
Han er ordfører for ordfører for børn- og sociale anliggender i Inatsisartut.
Bønfald uhørt
Borgere fra Nuugaatsiaq og Illorsuaq har løbende kontakt til de forskellige politiske partier, hvor de informerer politikerne om deres situation, herunder boligsituationen. Og i slutningen af november sidste år besøgte to repræsentanter fra de to bygder, Inatsisartut og Naalakkersuisut, hvor de redegjorde for forholdene de lever under.
Repræsentanterne mener stadigvæk, at Kim Kielsen havde lovet dem, at bliver fritaget for betaling af boligudgifter, så længe de bor i de midlertidige genhusningsboliger – hvilket som bekendt ikke er tilfældet.
Aqqa Samuelsen kalder situationen katastrofal, og mener, at formanden for Naalakkersuisut fortsat bør yde fuld støtte til ofrene på alle måder.
– Jeg kan bekræfte, at katastrofeofrene samt bygdebestyrelserne i de to bygder stadigvæk står fast på, at de faktisk er blevet lovet, at de offentlige myndigheder fortsat skal stå for boligudgifterne, så længe de er midlertidigt genhuset. Jeg finder det uacceptabelt, at formanden for Naalakkersuisut og borgmesteren ikke bakker op om ofrenes bøn om, at de stadig har brug for hjælp, siger han.
Han understreger, at den nuværende situation er uholdbar for de mange berørte familier.
– Der er familier, der står på vippen til, at blive smidt ud af deres midlertidige huse eller lejligheder. Vi skal huske på, at alle disse familier har på én dag mistet deres huse og hjem, men også vigtigst af alt deres indtægtskilde fra fiskeriet, og forsøger stadig at komme på fode igen. Mange af dem har mistet livsgejsten på grund af den hårde tid, og de har mistet tilliden til de politikere, der ellers har lovet at hjælpe dem i den hårde tid. Toppolitikerne udviser ansvarsløshed,
der har fået katastrofale konsekvenser, siger Aqqa Samuelsen.
Du kan læse hele artiklen i den nyeste udgave af Sermitsiaq. Du kan få avisen ved at klikke på linket nedenunder.