Anklaget for voldtægt af eget barn

Fredag begynder en retssag, hvor en mand er tiltalt for at have voldtaget sin datter.

Offentliggjort

Fredag skal en ubehagelig sag behandles af Qaasuitsoq Kredsret.

En mand i 40'erne er tiltalt for at have voldtaget og truet sin datter under 12 år. Overgrebet skal ifølge anklageskriftet være sket i Sisimiut tilbage i 2020.

Ifølge anklageskriftet forsøgte datteren at sparke sig fri under overgrebet.

Også tiltalt for trusler og vold

Manden skulle derefter have truet med, at han ville slå datteren og moderen ihjel, hvis hun fortalte om overgrebet til nogen.

Manden er tiltalt for en yderligere voldtægt af sin datter i 2021. Det overgreb skal være sket i Ilulissat. Manden er også tiltalt for flere tilfælde af blufærdighedskrænkelse samt vold.

Ifølge anklageskriftet ønsker anklageren manden anbragt i anstalt i tre år og tre måneder.

Powered by Labrador CMS