Analytiker: Brug ekstra forsvarsmilliarder i Grønland
I går indgik den danske regering en aftale med forligskredsen om at bruge 1,5 milliarder ekstra på forsvaret. De penge er bedst givet ud til nye overvågningsfly i Grønland, vurderer Henrik Breitenbauch fra Center for Militære Studier
Køb overvågningsfly til en tættere overvågning af farvandet omkring Grønland og Nordatlanten.
Sådan lyder opfordringen fra Henrik Breitenbauch, centerleder på Center for Miltære Studier ved Københavns Universitet efter at den danske regering i går indgik en aftale med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre om at bruge 1,5 milliarder ekstra på forsvaret.
- Der er en række grunde til, at vi vil få mest ud af de ekstra midler til forsvaret ved at anvende dem i Arktis og Grønland, siger Henrik Breitenbauch til Sermitsiaq.AG.
Allerede ved forsvarsforliget for et år siden fik forsvaret 12,8 milliarder ekstra over seks år. Men her stod Arktis ikke højt på dagsordenen. Det bør der laves om på med den nye bevilling, mener Henrik Breitenbauch.
- Arktisk fyldte ikke ret meget i det seneste forsvarsforlig selvom området har en stigende strategisk betydning.
Svag overvågning af Nordatlanten
Først og fremmest mener Henrik Breitenbauch, at der er et problem, at overvågningen af fremmede militære aktiviteter ud for Grønlands kyster ikke er tæt nok.
- Rigsfællesskabet har et efterslæb af viden om, hvad der egentlig foregår i farvandene omkring Grønland og i Nordatlanten. Og det er helt basalt for et land, at man ved, hvad der foregår på ens territorium. Mit billede er, at vi ved meget lidt om eventuelle russiske militære aktiviteter i området.
Når han mener, at der er et efterslæb, så er det fordi han kigger på andre arktiske nationer.
- Både Canada og Norge har et bedre overblik end, det vi har. Så lige nu er vi i minus, vi bør mindst gå i nul.
For eksempel har Norge investeret i nye amerikanske overvågningsfly af typen P8 Poseidon, og det vil give god mening, hvis Danmark købte de samme fly, mener han.
- Hvis vi investerede i overvågningsfly af samme type, som dem Norge har købt, vil vi kunne samarbejde, og i fællesskab dække en stor del af området.
Venter øget amerikansk tilstedeværelse
Også fra NATOs side er der øget fokus på Arktis. Også dette er en grund til, at Rigsfællesskabet bør bidrage med mere, mener forsvarseksperten
- Med forandringerne af NATOs opgaver i Nordatlanten, vil det også blive væsentligt med en tættere overvågning af Danmarksstrædet samt området mellem Grønland, Island og Storbritannien, kaldet 'GIUK gap'.
Henrik Breitenbrauch forventer derudover en øget amerikansk tilstedeværelse i Grønland. Også det er en grund til, at Danmark bør styrke sin militære tilstedeværelse, mener han.
- Med USA's øgede fokus på selvforsvar af eget territorium, vil Thule radaren også få øget betydning. Det kan føre til et øge behov for amerikanske tilstedeværelse i Grønland - enten midlertidigt eller permanent.
- Her vil det være en god idé hvis rigsfællesskabet følger denne opgradering til dørs med egne investeringer. Som jeg ser det vil Grønlands fremtid enten være i en tæt relation med Danmark eller med USA, derfor har vi en interesse ikke kommer alt for meget i ubalance mellem de militære aktiviteter fra USA's side og fra Rigsfællesskabets side.
Det danske forsvar har et samlet budget på 23,6 milliarder kroner.