Amerikansk forsvarsstrategi er konfrontatorisk – men nævner ikke Grønland

Natten til fredag landede den nye amerikanske sikkerhedsstrategi, der over 29 sider beskriver USA’s interesser og intentioner i verden med udgangspunkt i spørgsmålene:

Hvad vil USA have? Og hvad vil USA gøre for at få det, de gerne vil have?

Selvom præsident Donald Trump i foråret flere gange har givet udtryk for, at USA ville tage kontrollen med Grønland – på den ene eller den anden måde – så er det ikke en del af strategien. 

Faktisk er Grønland ikke nævnt med et eneste ord.

– De har styret helt uden om Grønland, og det er jo godt nyt for Grønland og Danmark, der foretrækker, at hele diskussionen om kontrol og ejerskab med Grønland bliver glemt igen. Derudover er det jo gået ret dårligt for amerikanerne, når de har talt om overtagelse af Grønland. De har ikke formået at opbygge tillid, og den meget aggressive retorik, de har ført, er en stor del af forklaringen, siger lektor, ph.d. ved Forsvarsakademiet Jon Rahbek-Clemmensen, der vurderer, at en del af den amerikanske administration har haft en misforstået opfattelse af, hvor tæt Grønland var på selvstændighed og hvor dårligt forholdet egentlig var mellem Grønland og Danmark. 

Grønland er en del af amerikansk interessesfære 

Men selvom Grønland ikke er nævnt i strategien, så er det ikke ensbetydende med, at Trump har lagt kursen om, vurderer han. 

– Jeg synes godt man kan læse en tilgang til Grønland i strategien i det store fokus, der er på det amerikanske kontingent samt Trumps tilføjelse til Monroe-doktrinen, der handler om at genetablere amerikansk dominans på den vestlige halvkugle og beskytte USA, siger Jon Rahbek-Clemmensen. 

Den amerikanske Monroe-doktrin fra 1823 fastslår, at europæiske magter ikke skal blande sig i anliggender i Nord- og Sydamerika. 

Trumps tilføjelse handler om, at der skal være et mere aktivt fokus på at forhindre andre magter i at få kontrol over strategisk vigtige områder i området. Og Grønland betragtes som en vigtig del af den amerikanske interessesfære. 

Samarbejde med Kina kan have konsekvenser 

Strategien beskriver også, at målet for USA på den vestlige halvkugle er ”Enlist and Expand”, som kan oversættes til inddragelse og ekspansion. 

– USA vil styrke partnerskaberne med stater og samfund på det amerikanske kontinent for at styrke deres egen position. Og i den forbindelse er det nærliggende at se hele spørgsmålet om Grønland som en del af dette fokus. Det bliver også direkte sagt, at man vil undgå, at ”foreign great powers” får fodfæste på det amerikanske kontinent. Med andre ord, så skal man nok passe på i Grønland med at samarbejde alt for meget med Kina, eller i hvert fald skal man være opmærksom på, at det kan have konsekvenser, hvis man udbygger forholdet til Kina, siger Jon Rahbek-Clemmensen. 

Militære kapaciteter i Arktis 

Strategien understreger også budskabet om, at USA vil fokusere sin indsats på det amerikanske kontinent, og at de europæiske allierede derfor skal løfte en større del af de byrder, der er omkring forsvaret af det europæiske kontinent. 

– Det betyder for eksempel at man fra amerikansk side gerne vil have, at de europæiske arktiske stater i højere grad investerer i arktiske militære kapaciteter. Og det er jo lige præcis det, Danmark lægger op til at gøre med delaftale 1 og 2 i forsvarsforliget. Om det er nok, må tiden vise. 

– Det værste scenarie for Danmark og Grønland er en eskalering af situationen, så på den måde er det en fordel, hvis USA og Trump bevæger sig væk fra det høje politiske gear og henimod en diplomatisk normalisering, så det kan handle om konkret samarbejde, og ikke om hvem der skal bestemme i Grønland. Men som med alting omkring Trump, så kan det ændre sig lynhurtigt, siger Jon Rahbek-Clemmensen.