Aleqa til Trump: Begynd med at betale for jeres tilstedeværelse i Pituffik

Inatsisartut-medlem Aleqa Hammond forstår ikke Donald Trumps retorik. - Det er utidssvarende, mener hun

Aleqa Hammond er forundret over Donald Trumps retorik
Offentliggjort

- I stedet for at købe Grønland må USA hellere starte med at betale for sin tilstedeværelse her i landet.

Det siger Inatsisartut-medlem Aleqa Hammond, Nunatta Qitornai, efter nyheden om, at USA's præsident Donald Trump leger med tanken om at købe Grønland. Hun fastslår, at Grønland på ingen måder er til salg.

Ifølge Aleqa Hammond viser nyheden, hvor eftertragtet Grønland er blandt stormagterne.

Respektløs retorik

- I lyset af den geografiske placering af Grønland, er USA afhængig af os, og det viser også, at USA er mere end villig til at investere i landet. Dog er det nedladende at udtrykke sig på, for man kan jo bare ikke lige sige, at man gerne vil købe et andet land, siger Aleqa Hammond.

Derfor håber hun på, at Donald Trump vil udvise mere respekt, når han tager til Danmark næste måned.

- Det er utidssvarende retorik, Donald Trump har udført, og vi kan kun håbe på, at retorikken bliver ændret, når der holdes møder i Danmark, lyder det fra Aleqa Hammond.

Powered by Labrador CMS