arktis konference

Aleqa Hammond: EU må forstå arktisk bæredygtighed

De arktiske lande bør have en fælles definition af bæredygtighed. Det vil fremme forståelsen af berettigelsen af vores fangst, siger Aleqa Hammond.

Der var mødt en del op til konferencen om Arktis på Christiansborg
Magni Arge og professor Mike Hammill fra Canada.
Folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Søren Espersen - til højre - lyttede til oplæggene på konferencen
Magni Arge og professor Mike Hammill fra Canada. Kaj Joensen /det færøske nyhedsbureauFolketingsmedlem for Dansk Folkeparti Søren Espersen - til højre - lyttede til oplæggene på konferencen Kaj Joensen /det færøske nyhedsbureau Kaj Joensen /det færøske nyhedsbureauDer var mødt en del op til konferencen om Arktis på Christiansborg Kaj Joensen /det færøske nyhedsbureauMagni Arge og professor Mike Hammill fra Canada. Kaj Joensen /det færøske nyhedsbureauFolketingsmedlem for Dansk Folkeparti Søren Espersen - til højre - lyttede til oplæggene på konferencen Kaj Joensen /det færøske nyhedsbureau Kaj Joensen /det færøske nyhedsbureauDer var mødt en del op til konferencen om Arktis på Christiansborg Kaj Joensen /det færøske nyhedsbureau
Offentliggjort

OBS: Artikel opdateret den 11.5. med korrekte oplysninger angående sælfangst.

- Det er vigtig, at vi har en fælles forståelse for, hvad kulturel bæredygtighed er, hvad økonomisk bæredygtighed er, hvad biologisk bæredygtighed er osv.

Havets ressourcer

Det siger folketingsmedlem Aleqa Hammond, der tirsdag deltog på konferencen på Christiansborg om bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer.

Når Aleqa Hammond taler om fælles forståelse af definitionen af bæredygtighed, henviser hun til, at de otte lande i Arktisk Råd bør have samme definition af dette begreb.

- Handelspartnere såsom EU og andre skal forstå, hvilke termer vi arbejder med. Det er vigtigt, for så kan man ikke stille spørgsmålstegn ved vores fangstkvoter, siger Aleqa Hammond.

EU's forbud mod import af sælprodukter er baseret på følelser og ikke på videnskabelige argumenter, understreger hun.

Sæl skader fiskeriet

En række oplæg på konferencen omhandlede især fangsten af sæl og hvaler og betydningen for landene og opretholdelse af et sundt økosystem.

Afdelingschef I Naalakkersuisut for Fangst- og Jagtafdelingen, Amalie Jessen, kunne berette, at der svømmer omkring 15-16 millioner sæler i farvandet omkring Grønland. Fangsttallene for 2015-2016 er endnu ikke tilgængelige, men Amalie Jessen oplyste på konferencen, at 121.000 sæler blev fanget i 2016. I 2006 var 182.000 fangster af ringsæl og grønlandssæl rapporteret.

Professor Mike Hammil fra Canada fortalte om store mængder sæl i canadisk farvand. Canadierne er hårdt ramt af, at der ikke er et marked for varer, som er lavet af sælskind.

Sælen har også en påvirkningen på fiskebestanden, da en sæl i gennemsnit spiser et ton fisk og krebsdyr om året.

Skrappe krav

Folketingsmedlem Magni Arge (T), som arrangerede konferencen, sendte en hilsen til udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og de andre deltagere på mødet i Arktisk Råd, som foregår i Fairbanks i Alaska 11. maj.

Medlemmerne af Arktisk Råd bør stille tre krav til lande, som søger om observatørstatus og medlemskab i Arktisk Råd, mener Magni Arge.

Ansøgerlandene bør anerkende retten til bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer, åbne markeder for produkter fra regionen og arbejde for at mindske forureningen i havene.

-Det er den eneste mulighed for at få vendt tendensen fra en defensiv tilgang til en om end ikke offensiv tilgang, så i en position hvor vi kan forhandle om situationen. På den måde for vi et bedre grundlag for vores rettigheder, siger Magni Arge.

Budskabet skal spredes

Magni Arges budskab om skarpe krav til observatørlandene kan hurtigt drukne, hvis der ikke er nogen opbakning.

- Jeg mener, at Færøerne og Grønland skal lægge pres på Danmark i denne sag. Jeg tror også, at jeg har belæg for at sige, at Island støtter forslaget. Norge kunne ligeledes overtales, siger Magni Arge.

Aleqa Hammond mener, at Magni Arge har ret i sin sag.

- Vi skal forpligte observatørlandene meget mere end I dag. Jeg synes også, at det er en god vej at tage nogle diskussioner og dialog med dem om, hvilke udfordringer vi står overfor, som de har forårsaget, siger Aleqa Hammond.

Powered by Labrador CMS