nytårstale

Aleqa: 2013 blev et skelsættende år

Læs hele nytårstalen fra formanden for Naalakkersuisut Aleqa Hammond fra Siumut

Formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond fra Siumut holdt sin første nytårstale fra Hans Egedes Hus i Nuuk
Offentliggjort

- 2013 blev på mange måder et skelsættende år. Der blev truffet mange vigtige beslutninger. Beslutninger, der alle har det mål at sikre et stabilt fundamentet for dit, mit og vores fortsatte arbejde med at virkeliggøre et selvbærende samfund. For Naalakkersuisuts fornemmeste opgave er at bane vejen for et stærkere og bedre samfund. Træffer vi ikke de nødvendige beslutninger i dag, vil det gå ud over den næste generation. Derfor handler vi hellere nu fremfor senere.

- Sådan sagde formand for Naalakkersuisut, da Aleqa Hammond fra Siumut 1. januar holdt sin første nytårstale fra Hans Egedes Hus i Nuuk.

Store og vigtige beslutninger
- Et eksempel på, at Naalakkersuisut har mod på at træffe store og vigtige beslutninger, er ophævelse af nultolerance-politikken overfor uranholdige mineraler. Ophævelsen betyder ikke, at der her og nu skal godkendes miner med uranindhold. Ophævelsen betyder, at vi sammen med Danmark går i gang med at skrive regelsættet for uranudnyttelse. Reglerne skal følge de højeste internationale standarder for beskyttelse af miljøet og sundheden. Først når denne proces er afsluttet, vil Naalakkersuisut tage stilling til konkrete ansøgninger fra mineselskaber, fremhævede Aleqa Hammond, hvorefter hun satte fokus på folk, der af forskellige årsager ikke har arbejde eller står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Se stort galleri "Politiske pletskud fra 2013"

Arbejdsløsheden skal minimeres
- En udfordring er, at der i oktober 2013 er registreret godt 3.000 ledige borgere, og det samtidig med at der er behov for flere på arbejdsmarkedet. Naalakkersuisut har en ambitiøs målsætning om, at arbejdsløsheden skal minimeres.

- En anden uheldig tendens er ungdomsarbejdsløsheden. Den har aldrig været højere end den er i dag. Her har vi et mål om, at så mange som muligt kommer ind på ungdomsuddannelserne. For vi kan som samfund ikke acceptere, at så stor en del af vore unge ikke får en god start på deres voksentilværelse og dermed bliver selvforsørgende. Vi har som samfund en forpligtelse til at understøtte de unge mest muligt, påpegede Naalakkersuisut-formanden og sagde, at Naalakkersuisuts målsætning er, at samfundets uddannelsesniveau bliver højnet.

- Jeg er klar over, at ikke alle kan tage en uddannelse eller har mulighed for at få arbejde der, hvor de er. Men jeg sætter pris på det bidrag, alle yder, der hvor I er.

Andre emner
Også infrastruktur, strukturreformen med landets kommuner, sundhed, fiskeri, landbrug, internationale relationer og forsoning med Danmark fik ord med på vejen af Aleqa Hammond.

Læs hele Naalakkersuisut-formandens nytårstale på dansk og grønlandsk via pdf-filerne til højre for artiklen

Hvad synes du om talen?

Læs alle nytårstaler og nytårsudtalelser her

Powered by Labrador CMS