Agathe går i rette med AG
Det er ikke sandt, når avisen AG insinuerer, at der ligger et økonomisk motiv bag udsættelse af en rygelov.

Rygeloven ønskes vedtaget hurtigst muligt.
Det slår Naalakkersuisoq for Sundhed Agathe Fontain fast i en pressemeddelelse og afviser på det kraftigste AG's spekulation om, at der skulle ligge et skjult økonomisk motiv til grund for udsættelsen af rygeloven.
Naalakkersuisut ønsker rygeloven vedtaget så hurtigt som muligt, men ikke på bekostning af en seriøs høringsproces.
En seriøs høringsproces skal sikre en bred drøftelse af lovforslaget. En høring, der giver de berørte grupper mulighed for at gå i dialog om udformningen af loven. Det er en del af den demokratiske proces, at alle lovforslag skal sendes i høring blandt berørte grupper.
Der var i det tidligere Landsting bred enighed om at indføre en restriktiv rygelov, men da Naalakkersuisoq for Sundhed tiltrådte i juni 2009 fandtes der ikke et brugbart materiale til en rygelov. Derfor var det ikke muligt at bringe et lovforslag op i Inatsisartut ved Efterårssamlingen 2009, forklarer
Naalakkersuisut arbejder målrettet på at forbedre folkesundheden, og rygning er et højt prioriteret indsatsområde i folkesundhedsprogrammet Inuuneritta.
Det kan dokumenteres, at de sidste prisstigninger på tobaksvarer sammen med den forebyggende indsats har haft en positiv virkning på rygeadfærden, idet antallet af rygere falder.
Målet om at nedbringe antallet af rygere skal derfor opnås gennem forebyggende arbejde, gennemførelsen af en mere restriktiv rygelov og afgiftsforhøjelser på tobaksvarer.