urandebat
Afstemning: Uran deler Grønland
Onsdagens afstemning her på hjemmesiden viser, at befolkningen er delt i to stort set lige store grupper, når det gælder spørgsmålet om ophævelse af nultolerance-politikken over for uran. Flertal for ophævelse
Det kommer måske ikke som den helt store overraskelse, at spørgsmålet om at ophæve den stærkt omdiskuterede nultolerance-politik over for uran og andre radioaktive mineraler ved mineraludvinding deler befolkningen i to stort set lige store grupper.
7 procentpoint flere går ind for en ophævelse fremfor en bevarelse af nultolerance-politikken.
Det viser et afstemningsresultat her på hjemmesiden, hvor vi onsdag spurgte: Skal nultolerance-politikken over for uran ophæves?
- 51,6 procent har svaret ’ja’
- 44,6 procent har svaret ’nej’
- 3,8 procent har svaret ’ved ikke’.
2618 stemmer er blevet valideret.
Afstemningsresultatet kan ikke betragtes som repræsentativt for vælgerbefolkningen. For at øge pålideligheden er stemmer uden for Grønland filtreret fra. For at modvirke snyd er identiske svarudfald afgivet fra samme ip-adresse inden for meget kort tid ligeledes filtreret fra.
I sidstnævnte kategori har Sermitsiaq.AG fjernet 400 stemmer.