Advarsel: Hash er kraftigere end nogensinde før

Hash er ikke som i gamle dage. Det er blevet virkelig stærk tobak! Eksperterne mener derfor, at hash i stigende grad skal betragtes som et farligere og mere risikobetonet stof.

Den hash, som sælges rundt om i Grønland, er umådelig stærk og hører til blandt den stærkeste i Europa.

Departementet for sundhed oplyser, at Retskemisk Institut har været på besøg i tre grønlandske byer og har taget prøver af den hash, der sælges på gaden. Resultatet viser, at indholdet af det centrale, psykoaktive stof, THC, er højere end nogensinde.

Høj THC-koncentration

- Den hash, der sælges nu, har et indhold af THC på omkring 28 procent, oplyser medlem af Naalakkersuisut for Sundhed, Agathe Fontain (IA).

Og styrken i hashpiben er tilmed ikke kulmineret endnu.

Senest er det kommet frem, at der er målt 29 procent af THC i den danske hash, og det er dén, der smugles til Grønland.

Europas stærkeste

Med så høj en THC-procent er der tale om Europas stærkeste hash, konkluderer en rapport fra Det Europæiske Overvågningscenter (EMCDDA) for stoffer og misbrug: I Frankrig er THC-indholdet målt til 20 procent, i Belgien til 19 procent og på Malta kun syv procent.

Læs hele artiklen, som du kan købe adgang til via linket herunder:

Powered by Labrador CMS