Grønlandsudvalget

Aaja: Det er en klar forringelse

Folketingsmedlem for IA, Aaja Chemnitz Larsen, mener, det er hendes post som formand for Grønlandsudvalget, som blå blok nu tager

Aaja Chemintz Larsen, IA
Folketingsmedlem fra IA, Aaja Chemnitz Larsen, er ikke tilfreds med at blå blok besætter formandsposten i Grønlandsudvalget
Offentliggjort

Det nyvalgte folketingsmedlem for Inuit Ataqatigiit, Aaja Chemnitz Larsen, ønsker en grønlandsk formand for Grønlandsudvalget i Folketinget. Men blå blok med blandt andre Dansk Folkeparti, har med deres flertal forlangt at få formandsposten for grønlandsudvalget. Det er ikke godt, mener IA’s folketingsmedlem.

– Det vil være en klar forringelse, hvis formandsposten for grønlandsudvalget går til partier fra blå blok. Grønlandske folketingsmedlemmer har tidligere beklædt formandsposten for grønlandsudvalget, siger folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen til Sermitsiaq.AG

Hun begrunder det med, at pludselig skal et dansk parti forholde sig til grønlandske spørgsmål i Folketinget, hvor de ikke har den samme indsigt i grønlandske forhold, som de grønlandske folketingsmedlemmer.

Normalt er det det grønlandske parti, som har fået flest stemmer ved folketingsvalget, der besætter formandsposten i Grønlandsudvalget. Og da IA fik flest stemmer, er det Aaja Chemnitz Larsen, som bør besætte posten.

Læs: Folketinget deler udvalg ligeligt mellem blå og rød

Aaja Chemnitz Larsen oplyser, at hun har fået stedfortræder stillinger i Udenrigsudvalget og i Europaudvalget. Og hun kæmper stadig for faste udvalgsposter i Grønlandsudvalget, Retsudvalget og Forsvarsudvalget.

Besynderligt nyskabelse
Siumuts folketingsmedlem Aleqa Hammond finder det besynderligt, at blå blok vil besætte Folketingets Grønlandsudvalg.

– Det er en besynderlig nyskabelse, blå blok tilsyneladende er i gang med omkring Folketingets Grønlandsudvalg, siger Aleqa Hammond i en pressemeddelelse.

Læs: Blå blok besætter formandspost i Grønlandsudvalget

Hvis du vil læse mere om, hvad de to grønlandske folketingsmedlemmer vil arbejde for i den nye valgperiode, har Sermitsiaq interviewet både Aleqa Hammond og Aaja Chemnitz Larsen om deres arbejde i Folketinget. Du kan købe avisen her.

Powered by Labrador CMS