Kaja Kallas kalder USA's udmeldinger om Grønland for meget bekymrende
EU's udenrigschef er i kontakt med EU-landene om, hvordan man skal håndtere USA's trusler mod Grønland.
EU's udenrigschef, Kaja Kallas, blev spurgt til de seneste meldinger fra USA om Grønland under torsdagens besøg hos Egyptens udenrigsminister, Badr Abdelatty, i Kairo.
Foto: Mohamed Abd El Ghany/Reuters
- Meldingerne om Grønland er meget bekymrende.
Det siger EU's udenrigschef, Kaja Kallas, på et pressemøde torsdag under et besøg i Egypten.
- Vi diskuterer spørgsmålet med EU-landene. Hvorvidt truslerne er virkelige, og hvad vi skal gøre, siger Kaja Kallas.
USA's præsident, Donald Trump, har efter USA's intervention i Venezuela skabt dyb bekymring i Europa ved at genfremsætte ønsket om at få kontrol over Grønland.
Senest har USA's vicepræsident, J.D. Vance, i et interview med Fox News natten til torsdag dansk tid, gentaget sin kritik af Danmark og Europa for ikke i tilstrækkelig grad at have taget hånd om grønlandsk og vestlig sikkerhed.
- Grønland er afgørende - ikke blot for vores nationale sikkerhed - men for verdens nationale sikkerhed, siger Vance til Fox News.
- Hele infrastrukturen omkring missilforsvar er delvist afhængig af Grønland, fortsætter vicepræsidenten.
Herefter taler han om en tænkt situation, hvor Rusland eller Kina affyrer et missil mod vestlige lande.
- Jeg siger ikke, at de kommer til at gøre det. Men hvis - Gud forbyde det - nogen i fremtiden affyrede et atommissil mod vores kontinent eller Europa, så er Grønland en afgørende del af det missilforsvar, siger Vance.
- Så man spørger sig selv: Har europæerne og danskerne gjort et ordentligt stykke arbejde med at sikre Grønland og sikre, at det kan være en afgørende del af verdens sikkerhed? Svaret er, at det har de åbenlyst ikke.
USA's beslutning om at sende specialstyrker ind i Venezuela for at tilbageholde landets præsident, Nicolas Maduro, har skabt dyb bekymring i Europa.
Spørgsmålet er, om USA også vil være klar til at bruge militær eller økonomisk magt til at overtage Grønland.
På den dystre baggrund har Danmark fået opbakning fra en række europæiske og nordiske lande.
Senest tirsdag, hvor Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien, Polen og Spanien i en fælles erklæring med Danmark slog fast, at beslutninger om Grønlands fremtid alene bør træffes af Grønland og Danmark.
EU-Kommissionen har også understreget, at man står bag de internationale principper om at opretholde landenes territoriale integritet og suverænitet.
- Danmark er en god allieret for USA, og de seneste udmeldinger hjælper ikke på stabiliteten i verden, siger Kaja Kallas.
Hun fastslår, at USA ligesom andre lande kun har ret til at bruge militærmagt til selvforsvar og til at opfylde resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd.
- De internationale regler er klare, og dem skal vi holde os til.
- De beskytter mindre lande, og det er i alles interesse, at de bliver opretholdt på alle niveauer, siger Kaja Kallas.
Grønland har tætte bånd til EU, men meldte sig ud af det daværende EF i 1985.
Derfor er det et åbent spørgsmål, hvad EU konkret kan gøre ud over at udtrykke støtte og understrege de internationale regler.
Som medlem af EU har Danmark mulighed for at påberåbe sig den særlige artikel 42, stykke 7.
Den forpligter alle medlemsstater til at yde hjælp med alle midler, hvis en medlemsstat udsættes for et væbnet angreb på sit territorium.
Artiklen blev senest aktiveret af Frankrig efter terrorangrebene i 2015.
/ritzau/