3017 nye smittetilfælde i DK

Yderligere 3017 personer er bekræftet smittet, viser onsdagens smittetal fra SSI. Det højeste siden december.

Offentliggjort

Yderligere 3017 personer er testet positive for coronavirus det seneste døgn, viser onsdagens opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

Det er det højeste antal smittede siden den 23. december sidste år, hvor epidemiens anden bølge ramte Danmark.

Samtidig stiger antallet af indlagte med 4 til 319.

Af de 319 indlagte ligger 39 på en af landets intensivafdelinger, og 23 af dem er tilkoblet en respirator.

Der er 3 nye coronarelaterede dødsfald.

Sammenlagt er 144.344 personer blevet testet for coronavirus i det seneste døgn, hvilket er væsentligt højere end de tidligere dage.

Positivprocenten ligger på 2,08. Det er nogenlunde på niveau med de seneste dage.

Positivprocenten er et mål for, hvor stor en andel af de prøver, der er kommet svar på, som har været positive for covid-19.

Inden for det seneste døgn har 4.866 borgere har modtaget første vaccinestik, hvilket er det højeste i lidt over to måneder.

I Danmark er 4.422.346 personer nu færdigvaccineret. Det svarer til 86 procent af alle de borgere, som er inviteret til vaccination.

Powered by Labrador CMS