30.000 for at kvitte smøgerne
PAARISA udskriver på sjette år konkurrencen om "Røgfrie klasser". Målgruppen i konkurrencen er folkeskolens elever på mellemtrin.

Mellemtrinsklasserne kan nu tilmelde sig PAARISAs konkurrence om at blive en røgfri klasse. Konkurrencen kører på sjette år og i år skal klassen ikke alene være røgfri, den skal også præstere at få andre, forældre og familien og venner, til at kvitte cigaretterne ved kampagner.
Den klasse, der får flest til at holde op med at ryge, vinder konkurrencen. Præmien for vinderne er 30.000 kr.
Formålet med konkurrencen er, at styrke børnenes bevidsthed om at træffe det sunde valg og det sunde liv ud fra deres omgivelser og de udfordringer de møder i hverdagen. Elevernes egen skabende og deltagende virksomhed skal sættes i fokus i gennem klassens sundhedsfremmende aktiviteter og formidling.
Der er tre krav til de klasser, som vil deltage i konkurrencen:
1. Alle i klassen skal være røgfrie ved konkurrencens afslutning.
2. Der skal laves en rapport om de aktiviteter, klassen har gennemført.
3. De mennesker, som klassen har fået til at stoppe med at ryge, må ved en skriftlig attest, et fotobevis eller en kort videooptagelse bekræfte rygestopprocessen.
Sidste frist for tilmelding til konkurrencen er 1. juni 2009.
Klassen skal sammen med læreren, skrive en rapport til PAARISA om aktiviteterne. Rapporten indsendes inden 30. november 2009. En dommerkomité udpeget af PAARISA tager stilling til vinderne efter d. 30. november 2009.
Til konkurrencen er der fremstillet to plakater og en folder med følgeskrivelse der er udsendt til samtlige folkeskoler. Desuden udsendes TV-skilte på KNR-TV.
Materialerne kan downloades på www.paarisa.gl