15 nye hybler til unge i Nuuk
Kommuneqarfik Sermersooq etablerer hybler som efterværnstilbud til unge, der tidligere har været anbragt på døgninstitution
Kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq vil etablere hybler med pædagogisk indhold som efterværnstilbud til 15 unge.
Det skriver avisen Sermitsiaq.
Hyblerne er målrettet unge, som tidligere har været anbragt på døgninstitution, og som har brug for støtte, når de skal tage ansvar og sætte rammerne for egen tilværelse, når de er 18 år.
Fire ungehybler er på nuværende tidspunkt i konstant brug, og Kommuneqarfik Sermersooq har oplevet et stort behov for flere ungehybler.
Hjælp til etablering
Når de unge flytter til en ungehybel, vil de få hjælp til at etablere sig, samtidigt med at de ikke fastholdes i en døgninstitutionsanbringelse eller bliver hjemløse eller vender hjem til den familie, som svigtede dem i sin tid, og som var årsag til at de kom på døgninstitution.
- Det er vores ansvar overfor unge, der fylder 18, og som i mange år har været plejebørn eller boet på døgninstitutioner, at sørge for et efterværn. Her kan vi give de unge mulighed for en hybel, hvor vi også kan støtte de unge på anden måde, siger direktør for Forvaltning for Børn og Familie i Kommuneqarfik Sermersooq, Martha Lund Olsen.
Læs om hele projektet i Sermitsiaq – få adgang til avisen herunder: