114 nye smittede - 7 byer er ramt
Myndighederne har foretaget test både den 23. december og 26 december. Der er i alt 114 nye smittede siden den 23. december. Landslægeembedet forventer yderligere smittespredning i andre byer inden for kort tid.
Der er fundet en smittet i Ilulissat, to i Qaqortoq, en i Sisimiut, en i Aasiaat, tre i Tasiilaq, 14 i Qasigiannguit og 95 nye smittede i Nuuk, hvor 14 af dem er i bygden Qeqertarsuatsiaat. Det skriver landslægeembedet i en opdatering om coronasmitte.
- Smitten i Tasiilaq er kommet ind via Island og fra Nuuk, men er afgrænset til to familier, det oplyser landslægeembedet og fortsætter:
- Der er sket i betydelig udvikling i smittespredningen de seneste uger. I uge 48 var forekomsten af Covid-19 i hele Grønland 297 tilfælde per 100.000 indbyggere, men er i uge 51 steget til 508 per 100.000 indbyggere. Væksten skyldes for en stor del stærkt øget smittespredning i Nuuk. Det skriver landslægeembedet på deres landslægeembedet.
Højere smitteniveau end Danmark
Der er i alt 246 aktiv smittede i hovedstaden i øjeblikket.
- Smitteniveauet i Nuuk er nu højere end gennemsnittet i Danmark de sidste 7 dage (1.287 per 100.000 indbyggere). Andelen af positive de sidste 3 dage været cirka 9 procent. Andelen af positive de sidste 7 dage i Danmark var 6.8 procent. Det tyder på, at der er en del ikke erkendt smitte her i landet, lyder det fra Landslægeembedet.
Coronastab kan ikke følge med
Smittespredningen har været så stor i juledagene, at coronastaben (Coronamik Akiuineq) har svært ved at følge med. Kontakter til alle smittede og nærkontakter bliver kontaktet, men de seneste dage har det ikke været muligt at kontakte alle nærkontakter.
- Samlet set er COVID-19 epidemien nu i kraftig vækst i Nuuk. Der må forventes yderligere smittespredning i andre byer inden for kort tid. Alle anbefales at undgå aktiviteter, som øger smittespredningen. Målet er nu at undgå, at der kommer et meget stort antal smittede samtidig, skriver landslægeembedet.