Folketinget

Revser Aleqa og Aaja: Hvad blev der af de flotte ord om samarbejde?

Demokraterne er ikke imponeret over folketingsmedlemmerne efter valget

Folketinget
Grønland taler ikke med en samlet stemme i Folketinget

Tag Jer sammen!
Sådan lyder budskabet fra Demokraterne efter folketingsvalget for to måneder siden, hvor de to grønlandske folketingsmedlemmer, Siumuts Aleqa Hammond, og IA’s Aaja Chemnitz Larsen, ikke har været på god talefod.

Strid om formandspost
Således kunne partierne end ikke blive enige om at stå sammen, når det gjaldt, hvem der skulle være formand for tingets grønlandsudvalg, hvor posten i sidste ende blev besat af Marcus Knuth fra Venstre.

Og den dårlige kemi gavner ikke Grønlands interesser, fremhæver Demokraterne.

– Allerede her, kun to måneder efter valget står det klart, at vores to grønlandske folketingsmedlemmer stort set ikke samarbejder. De kører begge et egoistisk soloshow, der set udefra ikke rigtig tjener noget formål. De arbejder med de samme sagsområder, men de samarbejder ikke. Tværtimod bruger de tid og kræfter på at skændes med hinanden i pressen, understreger Demokraternes politiske ordfører, Randi Vestergaard Evaldsen.

Sagsområder
Og hun nævner som eksempel, at der er rigeligt at arbejde sammen om i Folketinget på tværs af partiskel, når Grønland stadig udelukkende har hjemtaget enkelte sagsområder fra Danmark, selvom der blev indført selvstyre i 2009.

Læs også: Blå blok besætter formandspost i Grønlandsudvalget

Powered by Labrador CMS