Vellykket sommercamp i Kullorsuaq

Fra 16. til 30. juli var der arrangeret aktiviteter for børn, unge og voksne i Kullorsuaq.

Flere børn, unge og voksne kunne deltage til Camp Kulloq i Kullorsuaq. - Fritidsafdeling Kullorsuaq
Flere børn, unge og voksne kunne deltage til Camp Kulloq i Kullorsuaq. - Fritidsafdeling Kullorsuaq
Flere børn, unge og voksne kunne deltage til Camp Kulloq i Kullorsuaq. - Fritidsafdeling Kullorsuaq
Flere børn, unge og voksne kunne deltage til Camp Kulloq i Kullorsuaq. - Fritidsafdeling Kullorsuaq
Offentliggjort

Børn, unge og voksne i Kullorsuaq fik en mulighed for at deltage til Camp Kulloq i dagene 16.-30. juli og være med til forskellige aktiviteter. Campen er blevet en succes, mener arrangørerne.

Det oplyser fritidsleder i Kullorsuaq, Birgitta Kammann Danielsen i en pressemeddelelse.

- Aktiviteterne spændte bredt fra kreative aktiviteter som at lave øreringe af krympeplast, sy med perler, male m.m. over til forskellige leg indenfor og udenfor til sportslige aktiviteter i skolens minihal, oplyser fritidslederen i en pressemeddelelse.

Målgruppen startede at være børn og unge, der ikke havde mulighed for at rejse eller sejle ud under sommerferien. Men voksne fik også mulighed for at deltage.

- Nogle aktiviteter var måske usædvanlige til nogle af dem – så kunne man en dag se en fanger sidde fuld koncentreret i gang med at strikke. Men især aktiviteterne i minihallen var en stor hit, skriver fritidslederen.

Frivillige gennemførte campen

Omkring middag blev dagens program præsenteret, hvorefter de første aktiviteter startes. Undervejs kunne deltagerne får mellemmåltider, der var sponsoreret af Kalaallit Nunaanni Brugseni og leveret fra Ilulissat.

Camp Kulloq 2022 er blevet gennemført af frivillige fra Kullorsuaq, som brugte deres sommerferie på at lave program for deres medborgere i Kullorsuaq.

I år har ”Grønlandske Børn” sponsoreret materialerne og de frivillige fra Kullorsuaq har selvstændigt gennemført Camp Kulloq 2022 efter intensive forberedelser med fritidslederen inden sommerferien.

De frivillige fra Kullorsuaq vil gerne anbefale til andre også at gøre noget lignende.

- Det er meget arbejde, men det er også sjovt og giver rigtig meget, siger Susanne Eliassen der er frivillig.

- Vi havde en del udfordringer, men vi har hjulpet hinanden og har samarbejdet godt. På den måde kunne vi overkomme udfordringerne, siger en anden frivillig, Sara Qaerngaaq.

Også Avannaata Kommunia har sponsoreret Camp Kulloq i Kullorsuaq.

Powered by Labrador CMS