Unge inuit og sami udveksler erfaringer

NAPA’s projekt Naapitta, blev afviklet i starten af september, hvor samiske unge og inuit drøftede de kulturelle ligheder og forskelle. Vi kan lære af hinanden, mener de.

Offentliggjort

Unge på tværs af Arktis har været samlet i Nuuk i starten af september for at dele erfaringer og diskuterer forskelle og ligheder mellem kulturerne.

Unge inuit og unge samer har blandt andet drøftet at især vidensdeling af erfaringer kan bane til, at der findes nye tilgange til udfordringer som oprindelige unge møder i hverdagen.

Naapitta

Naapitta er et samarbejde mellem Sorlak, fællesrådet for børne- og ungdomsorganisationen i Grønland og Dansk Ungdoms Fællesråd og NAPA, Nordens Institut i Grønland. For NAPA er det vigtigt at støtte unge i Norden og Arktis til selv at definere deres fremtid. Naapitta er en del af projektet NORÐ, som er et partnerskab mellem alle de nordiske ungdomsråd med fokus på at skabe fællesskaber mellem unge i Norden.

Kilde: NAPA

- Selvom vi geografisk set ligger langt væk fra hinanden, så kan vi godt genkende de udfordringer vi især kæmper med. Der er behov for så meget mere uddannelse om oprindelig folks rettigheder, så vi kan stå bedre i fremtiden, siger forperson i Sipineq+, Qillaq Olsen, der har deltaget i Naapitta – Lets meet-projektet.

Løsninger kan findes i andre lande

Niila Juhán, der er medlem i foreningen Finnish Sámi Youth i Helsinki og som har deltaget i Naapitta – lets meet, mener, at de forskellige kulturer kan bidrage til løsninger af hinandens udfordringer.

- Jeg vidste lidt om inuit. Naapitta var både interessant og oplysende. Vi lærte om de forskellige perspektiver og hvilke udfordringer vi oplever. Jeg tror, at vi kan gøre meget for at hjælpe hinanden, siger Niila Juhán.

NAPA skriver i en pressemeddelelse, at de unge oplever ligheder og en særlig gensidig forståelse for hinanden, selvom kulturerne ikke er helt ens.

Gruppen af de unge, der har deltaget til Naapitta – Lets meet-projektet følger nu hinanden på de sociale medier, og Qillaq Olsen, der er forperson i Grønlands LGBTQ+-forening er inviteret til pride i Finland til næste år.

Powered by Labrador CMS