Tre nye præster ansat

Bekymring over manglende præster tidligere på året er vendt til optimisme. Efter flere ansættelser i år er det nu kun Uummannaq og Paamiut, der mangler en præst. Det er glædeligt, mener biskop.

Kun to byer mangler en præst per december 2022. Det er en god udvikling vi er i, mener biskop.
Offentliggjort

Bispeembedet har igennem 2022 arbejdet for at ansætte flere præster i præstegældene langs kysten, og det har båret frugt.

Biskop Paneeraq Siegstad Munk fortæller, at Grønland nu mangler kun to præster. Og det er i Uummannaq og Paamiut.

- Det er glædeligt, at vi den seneste tid har ansat så mange præster. Per december 2022 mangler vi en præst i kun to byer, og det er i Paamiut og Uummannaq, oplyser biskop Paneeraq Siegstad Munk.

Tre præstegæld, i Sisimiut, Ilulissat og Nuuk har fået ansat en præst hver de seneste tre måneder.

Flere færdiguddannede

Bispeembedet oplyser samtidig, at en pastoral elev er blevet færdig med sin uddannelse, mens otte personer har færdiggjort deres uddannelse som kateket i 2022. Tre personer har også færdiggjort deres organistuddannelse.

- Jeg vægter efteruddannelse indenfor menigheden højt, og udviklingen kan helt klart mærkes i menigheden, siger Paneeraq Siegstad Munk.

Paneeraq Siegstad Munk oplyser til Sermitsiaq.AG, at arbejdet med at forbedre arbejdsforhold i præstegældendehar været i gang.

- På den måde gør vi det klart, at vi skal tage et psykisk godt arbejdsmiljø seriøst. Jeg tror på, at et godt arbejdsmiljø for præsten vil skabe en dominoeffekt, så resten af medarbejdere i menigheden kan mærke det, slutter Paneeraq Siegstad Munk.

Powered by Labrador CMS