Tilegner pris til grønlandske børn
Rasmus Lyberth vandt 2 priser for CD’en Asanaqigavit ved Danish Music Awards Folk.

– Dette er ikke kun en pris til mig, men til hele Grønlands musikliv!. Sådan udbrød en glad og overrumplet Rasmus Lyberth spontant fra scenen, da han modtog den første pris ved Danish Music Awards Folk lørdag aften i Tønder.
Umiddelbart efter en koncert med hans nye band, overrakte næstformanden for Dansk Artist Forbund prisen for bedste kontemporære indspilning i 2006 til Rasmus Lyberth, der vandt foran bl.a. Niels Skousen. På det store bifald fra salen kunne man mærke, at det var et populært valg. Der er tale om en meget prestigefuld pris, da den gives som anerkendelse for musikalsk nyskabelse og nutidig originalitet. Noget af en præstation af en kunstner, der for længst har passeret de 50 år.
Men Grønlands store sanger skulle få endnu mere at glæde sig over. Allerede en halv time efter måtte han på scenen igen for at modtage prisen som årets danske vokalist. En flot gestus af dansk musikliv, al den stund at Rasmus Lyberth som bekendt kun synger på grønlandsk. Og endnu et bevis på, at kunst og musik ikke kender til etniske kulturkløfter, sprogbarrierer og andre grænser. Her var det foran både Poul Dissing, Lars Lilholt og andre store navne. Af de mange nominerede kunstnere i 10 kategorier var han i øvrigt den eneste, der modtog mere end en pris.
Det var sgu ikke for tidligt!
I sin takketale efter den første statuette sagde Rasmus Lyberth blandt andet: – Grønland har været en del af Danmark og senere det danske rigsfællesskab i mange, mange år. Nu er I endelig voksne nok til at kunne få øje på os! Denne pris betragter jeg som en anerkendelse af hele det fantastiske musikliv i Grønland. Bare vent: der er flere på vej nordfra.
Og ved modtagelsen af prisen som årets vokalist tilegnede han den straks til de grønlandske børn.
– Fordi det glæder mig så meget, at de kender mig og råber Hej Rasmus!, når de ser mig. Børnene er Grønlands fremtid - ja, hele vores verdens fremtid - og de er med til at inspirere mig.
Nu skal der festes!
Efter prisshowet og hyldesten fra den fyldte Tønderhal, fik Rasmus tid til at sunde sig en smule.
– Jeg er bare så stolt og glad lige nu, sagde han stille.
– Jeg har denne her store, varme følelse inden i mig - og jeg fornemmer nu for alvor, at jeg ikke kun er anerkendt som ham den grønlandske sanger, men som seriøs kunstner. Jeg ved godt, at mange har sagt det til mig masser af gange, men jeg har ikke rigtigt turdet tro på det selv - før nu. Det har betydet meget at flytte til Danmark, til det inspirerende og krævende musikalske miljø, der er her nede, og hvor jeg har så mange gode venner. Alle - ikke mindst Odense - har taget flot imod mig, og jeg tor aldrig, at jeg har været mere produktiv end nu. Det er skønt at mærke, at sangene strømmer ud af mig for tiden. Selv om jeg nu bor i Danmark er det stadig de grønlandske billeder, jeg bærer inde i mig, og det er disse følelser og indtryk, jeg synger om. Men nu skal der festes! Det er en fantastisk aften for mig, mine dygtige musikere og min dejlige familie.
Et nåleøje at blive nomineret
Med det enorme udbud af albums, der udkommer i Danmark, er det en præstation blot at blive nomineret til en pris. Proceduren omkring udvælgelsen er lang: Pladeselskaberne indstiller i efteråret deres udgivelse i de relevante kategorier. Akademiet bestående af ca. 30 personer med speciel kendskab til folkemusik og beslægtede genrer, udvælger de kunstnere og udgivelser, som skal nomineres. Specialakademier nominerer derefter indenfor kategorierne blues, country og viser. DMAs afstemningspanel, som tæller ca. 200 personer, stemmer om, hvem af de nominerede, der skal modtage priserne i de forskellige kategorier.
Danish Music Awards Folk blev afholdt for første gang i 2001 i folkemusikkens højborg, Tønder, og er siden blevet holdt i byen, hvor Tønderfestival’en årligt er Europas centrum for de mange stilarter, der bærer fællesbetegnelsen folk.