Teaterforestillingen Angutivik vises i Nuuk
Skuespiller Klaus Geisler modtog sidste år en stor pris i sin rolle i teaterforestillingen, som også skal turnéres i Danmark
Teaterforestillingen Angutivik, som på dansk har fået titlen Den Grønlandske Mand, skal på turné i Danmark til ikke mindre end 20 teatre rundt omkring i landet. I den forbindelse vises forestillingen også på dansk i Nuuk.
Det skriver nationalteatret Nunatta Isiginnaartitsisarfia i en pressemeddelelse.
Klaus Geisler modtog sidste år en Reumert som bedste ensemblerolle for sin rolle i teaterstykket.
- Den Grønlandske Mand er et redefinerende performanceportræt om den grønlandske mand. Forestillingen beskriver manden på ny og rejser dybt ind i hans sind, seksualitet, forfædre, hans kampe og kærligheden til naturen, storbyen og kvinden, meddeles det.
Forestillingen er instrueret af Hanne Trap Friis og teksten er skrevet af forfatter Niviaq Korneliussen.
Forestillingen vises på Nunatta Isiginnaartitsisarfia både fredag og søndag.