Nakuusa

Stor opbakning til TV-indsamling

Når landsindsamlingen til fordel for NAKUUSA på næste fredag den 3. marts, ruller hen over skærmen, er det med støtte og opbakning fra nogle af landets helt store virksomheder

Stina Skifte og Nathan Kreutzmann er værter ved NAKUUSAs landsindsamling.
Offentliggjort

Bag NAKUUSAs indsamlingsshow med temaet “Alle børn har ret til beskyttelse mod overgreb” står der udover KNR TV en række store virksomheder.

Læs også: Til kamp mod sexovergreb

Den tre timer lange udsendelse kræver nemlig megen koordination og velvilje, og såvel Tele-Post som Grønlandsbanken og Deloitte står sammen med KNR TV bag det tekniske og regnskabsmæssige, der muliggør begivenheden. Det fremgår af en pressemeddelelse fra NUKUUSA.

Læs også: Tyvstart på landsindsamling - donér nu

Forældre skal have hjælp
Pengene, som NAKUUSA samler ind, skal bruges til at støtte forældre og nærtstående voksne, der har viden eller mistanke om, at deres barn har været udsat for overgreb.
Tele-Post har været med til indsamlingsshowet gennem adskillige år, og fortæller om deres engagement:

Læs også: Brugseni støtter kampen mod seksuelle overgreb

- Vi er med år efter år med teknik og mandskab, fordi vi som virksomhed synes, det er vigtig at tage socialt medansvar. Det gavner både samfundet, men også for os som virksomhed og hos vores medarbejdere, fordi det giver stolthed og sammenhold at være en del af en vigtig begivenhed som TV-landsindsamlingen, siger Tele-Posts Charlotte Mølgaard.

Live fra Sisimiut
Showet sendes fra forsamlingshuset i Nuuk, hvor NAKUUSA har allieret sig med værterne Stina Skifte og Nathan Kreutzmann. I løbet af aftenen stilles der dog også om til KNIs servicecenter i Sisimiut, hvor alle byens virksomheder - på KNIs initiativ - er samlet under showet.

- Vi har taget dette initiativ, da emnet berører os alle. Vi ønsker sammen med NAKUUSA at vise, hvor vigtigt det er at italesætte og gøre noget ved denne problemstilling, som er så ødelæggende både for individet og samfundet, fortæller direktør i KNI A/S Peter Grønvold Samuelsen.

Læs også: Nakuusa: Hvert andet barn kender nu sine rettigheder

NAKUUSA opfordrer andre virksomheder til at tage kontakt for at støtte op om indsamlingen. Showet vises på fredag på direkte TV fra kl. 20.00 til 23.00

Powered by Labrador CMS