Samtlige partier i fælles udtalelse: Ingen andre lande skal blande sig
I en erklæring skriver alle de fem partier i Inatsisartut, at Grønland styres på grundlag af Selvstyreloven og Folkeretten, og det kan ingen andre lande blande sig.
Foto: Oscar Scott Carl
Efter nogle dage med delte politiske udmeldinger vedrørende den amerikanske interesse i Grønland, er der fredag aften blevet udsendt en fælles erklæring underskrevet af alle lederne af de fem partier i Inatsisartut.
Udmeldingen kommer forud for mødet med USA, som ventes i den kommende uge.
De fem partiledere slår fast, at de ønsker, at USA´s ringeagt
for Grønland ophører:
- Vi vil ikke
være amerikanere, vi vil ikke være danskere, vi vil være grønlændere, gentager de.
Derudover slår de fast, at Grønland er et
land, der styres på grundlag af Selvstyreloven og Folkeretten:
- Den grønlandske regering og det
grønlandske parlament er valgt af de grønlandske borgere og samarbejder
derigennem med både USA og de vestlige lande og vil fortsætte med dette i
fremtiden, lyder det.
- Det kan ingen andre lande blande sig
Politikerne gentager også, at Grønlands fremtid skal afgøres af det
grønlandske folk, og det skal ingen andre lande blande sig i:
- Arbejdet om Grønlands fremtid sker i dialog med det
grønlandske folk og forberedes med afsæt internationale love og Selvstyreloven.
Dette kan ingen andre lande blande sig i. Vi skal selv afgøre vores lands
fremtid, uden pres om hurtig afgørelse, forhaling eller indblanding fra andre
lande.
Partilederne opfordrer til, at dialog sker baseret på diplomati og internationale principper.
- Dette er
vejen frem for allierede og venner.
Partilederne oplister fire punkter - blandt andet at Inatsisartut-mødet rykkes frem:
- at intensiveret og tæt dialog med vores allierede og de lande vi samarbejder med skal sikres.
- At mødet i Inatsisartut fremrykkes, for at sikre, at en redelig og en samlet politisk debat finder sted.
- For at sikre, at det grønlandske folk vinder deres ret i en usædvanlig og alvorlig tid
- Vi vil fortsat arbejde for at udvikle mulighederne for at opnå tryghed for vores folk i hele landet
Erklæringen er underskrevet af Jens Frederik
Nielsen, Demokraatit, Pele Broberg,
Naleraq, Múte B.
Egede, Inuit Ataqatigiit, Aleqa Hammond,
Siumut, Aqqalu C.
Jeremiassen, Atassut.