Slædehunde giver lykkefølelse

27-årige Aviaq Høegh er en moderne kvinde – med rødder i den ældste, grønlandske kultur. – Jeg ærer slædekørerne og vores forfædre, siger hun.

Offentliggjort

Aviaq Høegh er født i Sisimiut i 1993 og opvokset med slædehunde. Lige så længe hun kan huske, mindes hun slædeturene med familien. Hun lærte tidligt at hjælpe til med at fodre hundene sammen med sin far. Under vinterens weekender tog de på rypejagt.

Det skriver avisen AG.

Som barn var det sjovt at falde af slæden, og prøve at løbe op på siden af slæden og hoppe op. Men en gang mindes hun at hun ikke kunne indhente slæden og hendes far ikke stoppede, og hun måtte gå turen hjem alene, fortæller hun med et smil.

Efter folkeskolen og tre års uddannelse i Qaqortoq kom hun tilbage til Sisimiut, interessen for hundene var intensiveret, og hun begyndte at tage på slædeture alene og tage ansvar for hundenes pleje.

Hun klipper deres negle og pels under poterne. Hun kigger til hundene hver dag, for at se om de har det godt. Sommeren bliver brugt på at fiske og lave foder, som hundene kan spise resten af året, da det er et godt supplement til det dyre tørfoder.

Ellers får hundene familiens rester og Aviaq har også skaffet indvolde fra får.

Læs hele artiklen i avisen AG, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS