Skaber utraditionelle perler

Som den første i rækken af kunstnere på ophold i Nuuk har Marianne Jørgensen smeltet gletschermel og granit til overdimensionerede perler. Sideløbende arbejder hun på et stort broderi af Grønlands hovedstad – også formet som en perle.

Kunstner Marianne Jørgensen foran sit broderi af Nuuk, formet som en kæmpeperle med hul i midten. I øverste højre hjørne ses fotografiet af Nuuk taget fra en af de højeste kraner i hovedstaden.
Offentliggjort

- Jeg søgte opholdet, fordi jeg ville til Grønland.

Kunstner Marianne Jørgensen (f. 1959) har aldrig tidligere opholdt sig på et såkaldt ”artist residency” (kunstneropholdssted, red.).

Ikke før nu, hvor et nyt samarbejde mellem Nuuk Kunstmuseum og Statens Kunstfond fra sidste år gjorde det muligt for kunstnere at opholde sig i flere måneder i Grønlands hovedstad.

Det skriver avisen AG.

Marianne Jørgensen er en særdeles alsidig og arbejdsom kunstner, der arbejder med landskaber, keramik, broderi, skulptur, syning, video og meget mere.

- Jeg går mange veje ind i mine værker. Først er der den eksperimenterende periode og derefter kommer den mere definerende tid, hvor jeg ved konkret, hvad jeg skal lave, fortæller hun, da AG møder kunstneren i gang med at pakke sine produktioner ned for at sende dem til Danmark, hvor hun vil arbejde videre på dem.

Siden februar har Marianne Jørgensen opholdt sig i Nuuk, hvor hun har haft en lille lejlighed til rådighed samt kunstnersammenslutningen KIMIKs værksted ved Kolonihavnen.

- Det har været rart at kunne koncentrere og fordybe sig, fortæller hun om månederne i Nuuk.

Læs hele artiklen i denne uges udgave af AG, som du kan få adgang til her.

Powered by Labrador CMS