Sikkersoq Rosing Karlsen var hende den generte – nu taler hun til hele Grønland
Hun græd på sin første skoledag og rakte aldrig hånden op. I dag er 28-årige Sikkersoq Rosing Karlsen ansigtet på KNR’s sociale medier, hvor hun jagter historier, seere og nye måder at nå de unge på.
Sikkersoq Rosing Karlsen er journalist hos KNR, hvor hun til dagligt dækker de store begivenheder og producerer indhold til public service-mediets sociale platforme.Foto: Oscar Scott Carl
Døren til KNR’s store Toyota smækker, og Sikkersoq Rosing
Karlsen sætter sig til rette på passagersædet.
På skødet har hun sin taske med en lille clip on-mikrofon,
en iPhone, en
ekstern internetforbindelse, adaptere og diverse ledninger.
Døren til KNR’s store Toyota smækker, og Sikkersoq Rosing
Karlsen sætter sig til rette på passagersædet.
Annonce
På skødet har hun sin taske med en lille clip on-mikrofon,
en iPhone, en
ekstern internetforbindelse, adaptere og diverse ledninger.
Sikkersoq Rosing Karlsen er SoMe-journalist hos KNR, hvor hun dagligt producerer videohistorier til mediets sociale platforme. Derudover er det også hende, der sender live på Facebook til KNR’s 33.000 følgere, når der sker store og vigtige begivenheder.
Første gang, jeg skulle kontakte kilder selv og spørge, om de ville interviewes, var meget grænseoverskridende
Sikkersoq Rosing Karlsen, SoMe-journalist ved KNR
Dukker der mange mennesker op, skal Sikkersoq Rosing
Karlsen sende live. Hvis ikke, skal hun
indsamle nok materiale til at lave en reel(et kort, sammenklippet
videoformat, red.) til Instagram og TikTok.
- Jeg ved ikke, hvor mange der dukker op. Der er jo mange, der er på arbejde, siger hun og ser ned
på sin telefon.
KNR begyndte at lave indhold til Instagram i marts måned
sidste år. Et halvt år senere fik mediet også en TikTok-profil. Det var Sikkersoq
Rosing Karlsen, der var med til at starte det hele op fra bunden. I dag er det særligt på platformen
TikTok, at mange går ind og ser de vidoer, som hun lægger op.
Som barn var det sjældent, at Sikkersoq Rosing Karlsen rakte hånden op i timerne. På journaliststudiet blev hun tvunget til at skubbe barndommens generthed fra sig.Foto: Oscar Scott Carl
- Vi får flest seere, når jeg har været ude i
virkeligheden for at filme og tale med folk, siger hun og tilføjer:
Sikkersoq Rosing Karlsen blev født 23. maj i 1997 i Nuuk. Året efter flyttede familien til Kangaatsiaq, men de vendte retur til Nuuk efter to år, hvor de har boet siden.
I 2001 blev hendes mor og far skilt. Det er begrænset, hvor meget kontakt Sikkersoq Rosing Karlsen
siden har haft til sin biologiske far. Fire år senere mødte
hendes mor ham, som Sikkersoq Rosing Karlsen og hendes to mindre søskende i dag kalder
ataata.
Sikkersoq Rosing Karlsen var et meget genert barn, og hun
sagde ikke så meget omkring andre mennesker. Hverken til kaffemik med familien
eller i skolen. Hun husker, at hun græd på sin første skoledag på Atuarfik
Samuel Kleinschmidt (ASK).
- Når vi blev indkaldt til skolehjemsamtaler, så sagde læreren
altid, at jeg var alt for stille og ikke rakte hånden op i timerne, fortæller
hun.
Hun havde få venner – men de var tætte.
Sikkersoq Rosing Karlsen i nationaldragt på sin første skoledag.Foto: Privat
Teknologi og internet var noget, som Sikkersoq Rosing
Karlsen – ligesom mange andre fra hendes generation – blev langsomt
introduceret for, jo ældre hun blev.
Da hun var syv år, fik hun sin allerførste mobiltelefon. En
Nokia, som hun ikke brugte til andet end at komme i kontakt med sin mor.
Lidt senere, i slutningen af 00’erne, begyndte hun at
lytte meget til musik fra rapgruppen Prussic. Med et par store
høretelefoner om ørene, kunne hun sidde længe ved den store stationære computer
hjemme hos hendes mor og far og lytte.
- Jeg var stor fan dengang, siger hun.
Sikkersoq Rosing Karlsen med sin mor, Nina (til venstre), og far, Edvardt (til højre). Udover to mindre søstre, har hun også en storebror fra Edvardts side.Foto: Privat
Facebook og onlinespil var det allerførste møde, hun
havde med internettet. Med vennerne spillede hun Bubble Struggle på skolens
bibliotek, og én gang om dagen – for det var det, som internetforbindelsen rakte
til – gik hun på Facebook derhjemme.
- Vi postede mest på hinandens vægge, husker hun.
Det var også på Facebook, at hun mange år senere – som 19-årig
– begyndte at skrive med sin nuværende kæreste og faderen til sin datter.
Da du var barn og voksede op, forestillede du
dig så, at du ville komme til at arbejde med journalistik – og med sociale
medier?
- Nej. Det tænkte jeg slet ikke over – overhovedet,
svarer hun.
Journaliststudiet rykkede grænser
Klokken
11.33 ankommer den tidligere Naleraq-politiker og influencer Qupanuk Olsen, der
har taget initiativ til demonstrationen.
Sikkersoq Rosing
Karlsen begynder er finde sit udstyr frem og tjekker lyden på sin lille mikrofon,
som hun hurtigt kobler til sin iPhone.
Imens
ankommer to andre fra KNR med mikrofon og en stor kamerataske. For historien om demonstrationen skal også ud på KNR’s andre platforme – Qanorooq, radioavisen
og knr.gl.
- Jo mere
opmærksomhed jo bedre, kommenterer Qupanuk Olsen.
Da kameraet
og stativet står klar og interviewet går i gang, står Sikkersoq Rosing Karlsen
og filmer med sin IPhone.
En enkelt forbipasserende standser og betragter det hele fra afstand.
Da
interviewet er ovre, er der ti minutter til, at demonstrationen efter planen skal
gå i gang. Indtil videre er der ikke dukket andre end Qupanuk Olsen og journalisterne
op. Qupanuk Olsen tjekker sin telefon. Sikkersoq Rosing Karlsen filmer.
I 2023 tog Sikkersoq Rosing Karlsen et semester på Danmarks medie- og journalisthøjskole i Aarhus.Foto: Privat
Genertheden er noget, som Sikkersoq Rosing Karlsen så sig
nødsaget til at vokse fra.
Allerede i gymnasiet begyndte hun at åbne mere op og
blive mere udadvendt, men det var først, da hun i 2016 begyndte på
journalistuddannelsen på Ilisimatusarfik, at hun for alvor lærte at smide trangen
til at gemme sig væk fra sig.
- Første gang, jeg skulle kontakte kilder selv og spørge, om de ville
interviewes, var meget grænseoverskridende, fortæller hun.
Til den første historie, hun skulle skrive på studiet, skulle
hun tale med nogle af de hjemløse, der opholdt sig i et af værestederne i Nuuk.
Hun var meget nervøs inden – men dem hun talte med, var meget rolige, husker
hun.
Et år fik Sikkersoq Rosing Karlsen en båndoptager med kasettebånd og mikrofon i julegave, så hun kunne optage sig selv synge.Foto: Privat
Sikkersoq Rosing Karlsen i begyndelsen af sin studietid på Ilisimatusarfik.Foto: Privat
Jo længere hun kom med studiet, og jo flere interviews
hun fik i kassen, desto mere sikker blev hun.
- Jeg lærte at tænke, at vi jo alle bare er mennesker. Selv
politikerne – uanset job: vi er bare mennesker, siger hun.
I løbet af hendes sidste semester på studiet, så hun at KNR søgte
to SoMe-journalister, der skulle være med til at få mediets nyheder og historie
ud på de sociale platforme.
- Stillingen var helt ny, og det lød spændende. Jeg ville
meget gerne være med til at starte det op fra bunden af, fortæller hun.
For Sikkersoq Rosing Karlsen gav det også mening, at KNR
gerne ville være til stede på platforme som Instagram og TikTok.
- De unge i Grønland bruger de sociale
medier meget, og hvis man vil have dem til at følge med i nyhederne, er der er bedre
muligheder for at nå dem dér, siger hun.
Så hun søgte jobbet, og hun blev ansat sammen med en anden
journalist. 6. marts lagde de deres første video op på Instagram.
Den eneste SoMe-journalist i Grønland
Ved
Amisut-skulpturen er klokken slået 11.57, og endelig sker der noget. En hel
skoleklasse, ligner det, er blevet slæbt med af deres lærer. Små grupper af
andre mennesker, stimler sig også sammen på gågaden og skutter sig for regnen.
Med et papir
i hånden stiller Qupanuk Olsen sig op og begynder at tale. Da hun er færdig,
klapper folk, og forsamlingen begynder at bevæge sig ned til Inatsisartut.
Sikkersoq
Rosing Karlsen, der har stået stille for at filme gruppen gå, sætter i løb for
at følge med.
Siden
december sidste år har hun været alene på posten som SoMe-journalist. Fra da af har det været Sikkersoq
Rosing Karlsen alene, der har skulle lægge stemme og ansigt til, når der har
skulle formidles nyheder til de sociale medier.
Sikkersoq Rosing Karlsen har arbejdet som SoMe-journalist i over et år. Siden er der sket vilde ting herhjemme, som hun sammen med sine kollegaer har skulle dække.Foto: Oscar Scott Carl
Udover indslagene til TikTok og Instagram, sender hun
også ofte live på Facebook, når der sker vigtige begivenheder.
Blandt andet 17. januar, da det der virkede som hele Nuuk
og flere andre byer – med verdenspressen som vidner – demonstrerede mod Trumps planer om at overtage Grønland.
- Jeg fik kuldegysninger, husker hun.
Siden har Trumps trusler luret under overfladen, mens han har haft travlt med andre ting. Det har gjort plads til at kaste sig over andre historier, eksempelvis dagens demonstration.
Jeg håber, at vi journalister om ti år er i stand til oftere at rejse ud til de andre byer og bygder, og fortælle de historie, som de har dér – for det er vigtigt
Sikkersoq Rosing Karlsen, SoMe-journalist
Henne ved
Inatsisartut træder politikerne ud for at møde Qupanuk Olsen og den
lille flok af demonstranter, tilskuere og journalister.
Mens
politikerne står i læ fra regnen under overdækket ved indgangen bygningen,
er Qanorooq gået i gang med at interviewe en enkelt demonstrant, der gerne vil
stille op til interview. Sikkersoq Rosing Karlsen er på pletten med sin iPhone
igen.
At lave journalistiske historier til de sociale medier er et vigtigt arbejde, siger hun, da Sermitsiaq spørger.
I begyndelsen var det mærkeligt, at se sit eget ansigt på skærmen, fortæller Sikkersoq Rosing Karlsen.Foto: Oscar Scott Carl
Det er ikke sjældent, at en enkelt TikTok-video får over 20.000 visninger.Foto: Oscar Scott Carl
- Man kan jo ikke undgå SoMe længere, tilføjer hun.
Men selvom jobbet både er vigtigt, sjovt og spændende, er det også en hård tjans at være den eneste SoMe-journalist
i Grønland.
Sikkersoq
Rosing Karlsen har, siden hun blev alene på posten i december, skulle have styr på det meste selv. Hun agerer både fotograf og
reporter, når hun er ude for at filme til sine historier – og hjemme i klipperummet er
hun producer og vært.
- Det er et stort ansvar at bære selv, siger hun.
- Det tror
jeg, er det sværeste; at jeg ikke rigtigt kan tale og arbejde sammen med nogen
om opgaven.
At være ene person – eller meget få – om at dække de ting, der sker herhjemme, er et
vilkår, som landets journalister og mediefolk længe har måtte leve med.
I KNR’s nyhedsafdeling, hvor Sikkersoq Rosing Karlsen til sidder og arbejder med sine indslag, skal hendes kollegaer dagligt
levere indslag til Qanorooq.
Den opgave hviler, ifølge Sikkersoq Rosing Karlsen, i
skrivende stund på tre journalister, tre redaktører og tre teknikere.
-
Det er meget, meget presset, siger hun.
Drømmer om en kollega
Der er gået
en halv times tid med politiske taler og sporadiske buh-råb og blæsten er efterhånden taget
til ude foran Inatsisartutbygningen. De fleste til stede har trukket deres
hætte op over hovedet.
Sikkersoq Rosing Karlsen forsøger at ryste lidt varme ud i sine bare fingre.
- Jeg har
glemt mine touch-handsker, forklarer hun.
Klokken
12.30 er demonstrationen slut. Skoleklassen er for længst smuttet, og de resterende
demonstranter bryder op. Sikkersoq Rosing Karlsen forsøger i sidste øjeblik at fange nogen til en kort kommentar, men det lykkes ikke.
- Vejret er
dårligt, folk vil gerne ind, så jeg forstår det godt, siger hun.
Nu skal hun også selv retur til KNR og lave et indslag fra dagen.
For de mennesker der begår sig på en af de tre sociale platforme – Facebook, TikTok eller Instagram – er Sikkersoq Rosing Karlsen blevet ansigtet på KNR. En virkelighed der synes at ligge lysår væk fra den lille generte pige, der græd til første skoledag.
Hvordan synes du, det var at se dit eget ansigt på TikTok og Instagram første gang?
- Det var så mærkeligt at se mig selv på skærmen, svarer hun.
Sikkersoq Rosing Karlsen synes hendes arbejde er både sjovt og spændende. Men hun håber på flere midler til journalistikken i fremtiden.Foto: Oscar Scott Carl
Men hun vænnede sig hurtigt til det. Og udover at hun indimellem får en fornemmelse af, at folk genkender hende, når hun handler ind, så er hendes fremtrædende rolle ikke noget, hun tænker videre over.
Til gengæld drømmer hun, både for sig selv og for sin branche, om langt bedre vilkår. Udover en håb om at få
en ny kollega at dele SoMe-tjansen med, sidder hun med en følelse af, at hun kan gøre meget mere for at lave fedt indhold til de sociale medier, hvis hun får lov og midler til det.
Også fra andre steder end hovedstaden.
- Jeg håber,
at vi journalister om ti år er i stand til oftere at rejse ud til de andre byer og bygder,
og fortælle de historie, som de har dér – for det er vigtigt, siger hun.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.