Se fotos: Conan O’Brien er i Nuuk
Komikeren, der har sit eget talk-show i USA Conan O’Brien er i disse dage i Nuuk. Han har under et af sine talk-shows i mandags sagt i spøg, at han vil til Grønland for at forhandle en købsaftale på plads.
Den amerikanske komiker og talk-show-vært i Late Night Show Conan O’Brien er i Nuuk.
Han ankom til Nuuk i går formiddag, og har en række aftaler i dag.
Han skal blandt andet mødes med to Inatsisartut-medlemmer i dag klokken 12:00.
Udover det har han en aftale med en ejendomsmægler, hvor han skal drøfte muligheden for at købe en ejendom i landet.
Trumps købelyst
USA’s præsident, Donald Trump, meddelte i sidste uge, at han overvejer muligheden for at købe Grønland fra Danmark. Og selvom svaret fra formanden for Kim Kielsen og statsminister Mette Frederiksen var et klart nej, så har Conan O’Brien under et af sine talk-shows sagt, at han vil tage til Grønland for at forhandle en aftale om købet på plads. Dette selvfølgelig sagt i spørg.
Derfor har han taget sit filmhold med til landet, for at lave endnu et afsnit af ”Conan Without Borders”, som kan ses på streamingtjenesten Netflix. Udsendelsen om Grønland vil blive sendt den 3. september på den amerikanske TV-kanal TBS, men der er ingen forlydender om udsendelsen også vil være på Netflix.
Før alle sine aftaler tager han sig dog tid til at mødes med folk i Nuuks bymidte, og har set lidt til et par butikker.
Ifølge en af koordinatorerne, Rasmus Petersen, vil Conan O’Brien også lave en vejrudsigt i en af KNR’s studier.
Ilulissat får også besøg
Borgere i Ilulissat får også en mulighed for at møde komikeren i morgen. Conan O’Brien skal nemlig være i Ilulissat i tre timer, før han drager videre til Kangerlussuaq og tilbage til sin hjemby, Los Angeles.