Se billeder: Band fra Tasiilaq på dansk kæmpefestival
Winnie Band fra Tasiilaq spillede lørdag aften på Danmarks største musikfestival for unge.
Jesper Hansen
Jesper HansenJesperHansen
Offentliggjort
Winnie Band fra Tasiilaq repræsenterede de grønlandske farver, da Danmarks største ungdomsmusikfestival lørdag løb af stablen i Kulturcentret Nordkraft i Aalborg.
Annonce
De fem unge, der spiller Vaigat-inspireret swing, country og rock, fik 20 minutters optræden på festivalens største scene, Royal Stage. Det blev til fem sange fra gruppens selvkomponerede repertoire og et velfortjent bifald. De dansevenlige toner fra Østgrønland vakte stor opmærksomhed på en festival, hvor hård rock og rap var de dominerende genrer.
Anders Kuitse trykker den af på trommerneJesper Hansen
Winnie Band består af sangerinden Winnie Ignatiussen, der har lagt navn til bandet, samt Rasmus Mikaelsen, Aannguaq Jørgensen, Mati Lyberth og Anders Kuitse.
Anders Kuitse retter lige håret, inden det går løs på den store scene.Jesper Hansen
Vinderband
- Vi tager musikken seriøst og arbejder hårdt i øvelokalet. Det gav resultater, da vi i efteråret deltog i NUIFs sangkonkurrence i Nuuk, fortæller trommeslageren Anders Kuitse. Winnie Band vandt konkurrencen sikkert og scorede dermed billetterne til deres optræden i Aalborg.
Winnie Band har spillet sammen siden 2016. Til daglig spiller de på skolen og i forsamlingshuset i Tasiilaq.
Winnie Ignatiussen har lagt navn til Winnie BandJesoer Hansen
Udover festivalen spillede Winnie Band fredag eftermiddag i Det Grønlandske Hus i Aalborg, og på mandag spiller de i Det Grønlandske Hus i København, inden turen tirsdag går hjem til Tasiilaq.
Winnie Band havde vundet turen til Aalborg i NUIFs sangkonkurrence i efteråretJesper Hansen
- Vi gentager successen til efteråret og holder en ny konkurrence, hvor endnu et grønlandsk orkester får chancen for at deltage i den store danske festival, oplyser Carla Villadsen fra NUIF, der er tourmanager på Winnie Bands miniturne i Danmark.
Musikfestivalen i Aalborg arrangeres hvert år af Ungsomsringen, der er interesseorganisation for danske ungdomsklubber. I alt optrådte 160 bands på seks forskellige scener. Festivalen havde 8.000 besøgende.
Winnie Band vakte stor opmærksomhed med dansevenlig musik, der ikke mindede meget om den danske ungdomsmusikJesper Hansen