Annonce
Otte kunstnere modtager legater
Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Kirke og Udenrigsanliggender, Ane Lone Bagger (S), har uddelt årets første kulturelle arbejdslegater
De første 8 kunstnere, som har fået tildelt kulturelle arbejdslegater, er:
Annonce
- 4 måneder til Anders Berthelsen som er i gang med at producere en dokumentarfilm om Grønlands musikhistorie
- 4 måneder til Inuuteq Akvilas Storch’s fotobogs projekt der skal præsentere dagens Sisimiut i billeder
- 4 måneder til Terto Edele Ngiviu’s undersøgelse om gamle grønlandske traditioner, der skal præsenteres i folkeskoler og uddannelsessteder rundt omkring i Grønland
- 1 måned hver til Josef Lund Josefsen, Nick Poulsen, Nina Kreutzmann Jørgensen og Rene Brandt Løvstrøm, som sammen skal forberede Josef og Nick’s kommende koncert turné
Det oplyser selvstyret i en pressemeddelelse.
Kulturelle arbejdslegater kan søges af professionelle udøvende og skabende kunstnere med fast bopæl i Grønland. Legaterne, der normalt kan tildeles i op til 1 år, uddeles månedlige legatportioner på 22.000 kroner før skat. I år, er der afsat 1,2 mio. kr. til uddeling af kulturelle arbejdslegater.
Ansøgningsfristerne er 15. januar, 1. maj og 1. september som sker elektronisk på www.sullissivik.gl. Andre kulturmidler fra Selvstyret er Kulturmidler, Filmvirksomhed samt Grønlandsksprogede bøger, som har følgende ansøgningsfrister, 1. februar, 1. maj og 1. september.