Nytårslys på Lille Malene

Igen i år vil man kunne opleve et stort lysshow på fjeldene omkring Nuuk i anledning af årsskiftet.

Projektet luminous greenland lyste Store Malene op i december 2019.
Offentliggjort

År 2020 har måske nok budt på usædvanligt mange udfordringer i form af coronarestriktioner, forbud og aflysninger.

Men der bliver et helt konkret lyspunkt, når det nye år skal skydes ind. Naleraq Lights har nemlig arbejdet på et lysshow, der skal lyse op på Lille Malene (Quassussuaq) nytårsnat.

Det er Naleraq Eugenius og Esekias Therkelsen, der står bag projektet med at lyse fjeldet op til nytår.

Fra klokken 20.00 den 31. december vil man kunne opleve lysshow på vestsiden af Lille Malene, hvor året 2020 lyser op. Når klokken slår 00:00 vil det nye år 2021 komme frem og lyse op til klokken 03:00,

- Showet skal vise, at vi alle sammen kommer godt ind i det nye år. Vi byder alle vore medborgere velkommen til det spændende lysshow, lyder det fra Naleraq Eugenius og Esekias Therkelsen

Naleraq Eugenius er uddannet teatertekniker og har fået inspiration til at lave lysshowet fra forskellige steder i verden. Han stod også bag projektet ´luminous_greenland´ - et fem dage langt lysshow på Store Malene (Ukkusissaq) i december sidste år.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS