Naalakkersuisuts forslag
til Inatsisartutlov om den såkaldte exitbeskatning risikerer at stille
virksomheder, der er stiftet i Grønland, dårligere end filialer af udenlandske
selskaber og virksomheder, der i dag bliver ledt fra udlandet.
Det mener Siumut i Inatsisartut.
Naalakkersuisuts forslag
til Inatsisartutlov om den såkaldte exitbeskatning risikerer at stille
virksomheder, der er stiftet i Grønland, dårligere end filialer af udenlandske
selskaber og virksomheder, der i dag bliver ledt fra udlandet.
Det mener Siumut i Inatsisartut.
- Det vækker
bekymring hos os i Siumut i Inatsisartut, skriver Erik Jensen, der er partiets gruppeformand
i en pressemeddelse.
- Som
det er fremgået i pressen, kan lovforslaget i sin nuværende form betyde, at
sunde og veldrevne virksomheder må lukke, f.eks. hvis ejeren ønsker at gå på
pension, og der ikke kan findes en køber i Grønland.
- Vi
risikerer at straffe de virksomheder, der er bygget op lokalt gennem
generationer. Det kan ikke være rigtigt, at grønlandske virksomheder stilles
ringere end udenlandske aktører. Et sundt og driftigt erhvervsliv er en
grundlæggende forudsætning for velfærd og velstand i Grønland, siger Erik
Jensen.
Ændringsforslag
på vej fra Siumut
Ifølge Siumuts
gruppeformand Erik Jensen er det en politisk opgave at sikre trygge og
retfærdige rammer for lokalt ejerskab og generationsskifte – ikke at gøre det
vanskeligere.
Derfor vil han fremsætte
et ændringsforslag til det forslag til skattelov, som Inatsisartut skal
behandle på forårssamlingen.
- Forslaget
vil indeholde nogle gode intensioner og er udarbejdet i samarbejde med
eksperter i skatteret for at sikre, at loven fortsat opfylder sit formål: At
forhindre, at midler flyttes ubeskattet ud af landet. Vi bakker op om en
ansvarlig skattepolitik. Men den skal være retfærdig, siger han.
Forslaget vil blive
behandlet på Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalgs kommende møde.
- Vi
skal beskytte vores samfund mod skatteunddragelse og samtidig beskytte vores
lokale erhvervsliv. Ændringsforslaget har til formål at sikre, at grønlandske
virksomheder får de samme muligheder som udenlandske virksomheder, samtidig med
at hensynet til beskatning og samfundsøkonomi fastholdes, lyder det fra Erik
Jensen.
Modstand fra
erhvervslivet
Som Sermitsiaq skrev den 27. januar, er der udbredt
modstand fra store dele af grønlandsk erhvervsliv mod Naalakkersuisuts omstridte
lovforslag om fraflytterbeskatning.
Det viste et fælles høringssvar fra 14
virksomheder og organisationer samt et høringssvar fra Grønlandsbanken til et
ændringsforslag fra Departementet for Finanser og Skatter.
I høringssvarene var der enighed om, at
ændringsforslaget ikke kommer tæt på at løse de problemer, erhvervslivet
allerede har peget på.
Kitdlak Knudsen kommer i klemme
En af underskriverne af det fælles
høringssvar var Kitdlak Knudsen, der er indehaver af elektrikerfirmaet Carl
Lynge ApS i Nuuk.
Han har fortalt i Sermitsiaq, at
exitbeskatningen kan tvinge ham til at lukke forretningen, da der ikke er
købere til den i Grønland. Kitdlak Knudsen har en potentiel dansk køber.
- Jeg
har en køber. Han ønsker, at jeg skal fortsætte som direktør, så ændringerne
betyder intet for mig. Køberen skal enten starte med at fyre mig nu eller
betale exitbeskatning, når jeg en dag går på pension.
- Køberen er derfor alligevel ikke
interesseret i at gennemføre handlen, sagde Kitdlak Knudsen i januar til
Sermitsiaq.